Historien om Louises kirkesti
Brande kirke
Intro
Her mellem Bødskov og Brande kirke er der en sti / markvej, som lokalt kaldes Louises kirkesti. Historien bag dette er følgende:
Historien om Louises kirkesti.
Her mellem Bødskov og Brande kirke er der en sti / markvej, som lokalt kaldes Louises kirkesti. Historien bag dette er følgende:
I slutningen af 1940erne boede der i Bødskov en landmandsfamilie der havde datteren Louise. En vinterdag da den ca. 13årige Louise var ud at stå på skøjter, faldt hun og slog baghovedet i isen. Fra den dag var hun fuldstændig blind. Hun boede hjemme hos forældrene til hun var gammel nok til at flytte ind i et lille træhus overfor forældrenes gård. Der boede hun til sin død i 1976. Huset lå der, hvor der i dag er et grønt maskinhus.
I alle årene var Louise en trofast kirkegænger i Brande kirke. Hver eneste søndag skulle hun til gudstjeneste; men hun kunne ikke selv finde derhen pga. af blindheden. De første år fulgte forældrene hende i kirke og efter deres død blev det broderen der fulgte Louise i kirke, men det skete også at naboer og børn fra Bødskov tog Louise i hånden. Gennem mange år gik Louise altså den samme vej hver uge og det blev i folkemunde til Louises kirkesti.
Louise var en meget vidende person som læste meget – blindskrift naturligvis. Det siges også at hun var en meget fin og altid ulastelig klædt kvinde, som det meste af livet klarede sig selv.
Børnene var altid meget fascinerede af Louises salmebog, som naturligvis også var i blindskrift. Salmebogen var 3 gange så tyk som de almindelige. Det var svært at forstå for børnene, hvordan Louise kunne omsætte nogle prikker til sang.
I dag ligger Louise, sammen med sine forældre, på Brande kirkes kirkegård, som den første til venstre når man går ind gennem lågen til kirkegården.
Historien blev fortalt til mig af Ninna og Erling Andersen, som kendte Louise da de var unge.