Hindsgavl
Hindsgavl 1. Hindsgavl
Hindsgavl 2. Hindsgavl
Intro
På Hindsgavl ved Lillebælt lå engang et stort kongeligt borganlæg. Kun den store borgbanke på cirka 75 gange 75 meter står i dag tilbage af den gamle borg. Fra borgen kunne man overvåge det smalle farvand mellem Fyn og Jylland, og den blev brugt som mødested i krig og fred...
På Hindsgavl ved Lillebælt lå engang et stort kongeligt borganlæg. Kun den store borgbanke på cirka 75 gange 75 meter står i dag tilbage af den gamle borg. Fra borgen kunne man overvåge det smalle farvand mellem Fyn og Jylland, og den blev brugt som mødested i krig og fred. Formentlig blev Hindsgavl opført i begyndelsen af 1200-tallet. Borgen blev brugt helt op til omkring 1700. Ved udgravninger i 1940’erne fandt man rester fra et stort tårn, der vogtede adgangen til borgen. Arkæologerne fandt også et middelalderligt hus, flere bygninger fra renæssancen og dele af en brokonstruktion.
''Fredsmøde på borgen''
Hindsgavl nævnes første gang i 1295, da den danske konge Erik Menved og den norske konge Erik Præstehader indgår en våbenstilstand. Den norske konge havde støttet den fredløse marsk Stig, der var mistænkt for mordet på Erik Menveds far, Erik Klipping. På Hindsgavl blev striden bilagt. Fra den første del af 1300-tallet var borgen i lange perioder forlenet og pantsat til de holstenske grever. Hindsgavls strategiske beliggenhed gjorde den til et udsat mål under de mange krige, Danmark deltog i, og den blev belejret mange gange. I 1658 blev Hindsgavl erobret og plyndret af svenskerne, og borgen genvandt aldrig sin betydning.