Himmelbjerget
Himmelbjerget set fra luften med Tårnet, som er rejst til minde om Frederik 7.
Mindesten ved Himmelbjerget for præsten og digteren Steen Steensen Blicher, som tog initiativ til de såkaldte Himmelbjergmøder.
Udsigt fra Himmelbjerget mod Silkeborg.
Udsigt fra Himmelbjerget mod Møgelø.
Intro
Det 147m høje Himmelbjerg er et af Danmarks højeste punkter og med sikkerhed landets mest kendte ”bjerg”. Udsigten fra Himmelbjerget har fra1830'erne tiltrukket malere, digtere og almindelige turister. Hvert år besøges "Bjerget" af over 100.000 gæster.
De første beskrivelser af Himmelbjerget stammer fra 1700-tallet, og de drejede sig ikke om stedets storslåede natur. De var forfattet af fagfolk som fx geografer, som var optaget at beskrive fakta om Danmarks natur og herunder de højeste bakker.
Det var først, da præsten og digteren Steen Steensen Blicher tog initiativ til de såkaldte Himmelbjergmøder fra 1839 til 1844, at Himmelbjerget for alvor trådte ind i danmarkshistorien. Blicher forestillede sig, at man gennem folkefester med taler, sange og digte kunne bidrage til en national genfødsel. På Himmelbjerget skulle bønder og borgere, studenter og kunstnere mødes og opleve en fælles følelse og interesse for landets udvikling. Himmelbjergmøderne fik med tiden en tilslutning på 6-7.000 mennesker, hvilket er ganske mange, når man tænker på dens tids transportmidler, nemlig heste og vogne.
Himmelbjerget kom atter i fokus, da man på 5-årsdagen for Grundlovens indførelse i 1849 afholdt en Grundlovsfest på bjerget. Det var fabrikant Michael Drewsen, direktør for Silkeborg Papirfabrik og Silkeborgs grundlægger, som tog initiativ til den første Grundlovsfest i 1854, som samlede flere tusinde mennesker. I 1867 dannedes på initiativ af samme Michael Drewsen en Tårnkomite til at skaffe midler til et tårn på Himmelbjerget, og i 1875 kunne man indvie tårnet til minde om Frederik d. 7, ”Grundlovens giver”.
Himmelbjerget har fået en fornem plads i dansk historie som et af de steder, hvor ideerne om folkestyre blev udviklet, formuleret og senere fejret. Siden hen har forskellige politiske partier og bevægelser forståeligt nok kappedes om at arrangere politiske møder på Himmelbjerget.
Fra slutningen af 1830erne blev Himmelbjerget og det midtjyske Søhøjland også et yndet mål for landskabsmalere, som her fandt en storslået natur med bakker og søer som intet andet sted i Danmark. Disse malere var med til at gøre det midtjyske Søhøjland kendt i resten af Danmark og især i hovedstaden.
Landskabsmalere og folkemøder på Himmelbjerget gav vind i sejlene for den turisme, som så småt var begyndt efter midten af 1800-tallet.
Antallet af besøgende på Himmelbjerget fik et vældigt skub, da Hjejleselskabet blev dannet i 1861 og satte dampskibet ”Hjejlen” i drift mellem Silkeborg, Himmelbjerget og Ry.
De mange turister skabte også et marked for souvenirs, og især Himmelbjerg-stokken og andre souvenirs af træ blev yndede ting at bringe med hjem fra en tur på Himmelbjerget.