Himlingøjehøjene
Udgravet gravhøj v. Himlingøje
Informationstavle v. Himlingøje Højene
Intro
Himlingøjehøjene stammer fra omkring år 200 e.v.t.
De 9 gravhøje er udgravet. Deres indhold har vist sig at være helt unikke og af stor arkæologisk værdi.
Navnet Himlingøje, der formentlig stammer fra omkring 200 e.v.t., kommer af: Himlings Høje.
En mand af fyrstelig byrd ved navn Himling boede formentlig på dette tidspunkt netop her i området.
Himlingøje ligger i nogen - og den gang betryggende - afstand fra såvel Køge Bugt som Tryggevælde Å, der på den tid var sejlbar et godt stykke ind i landet.
I gravhøjene er ved forskellige udgravninger fundet genstande af høj værdi (bl.a. guld- og sølvsmykker). Dette tyder på, at der her i området boede familier af megen høj byrd. Gravfundene viser, at folket her - hvis nøjagtige bopæl endnu ikke er lokaliseret - har haft forbindelser ude i den store verden.
En af gravene indeholdt et skelet af en mand, hvis knogler var lagt i graven i en tilfældig orden. Årsagen til dette kan være, at han er omkommet langt fra de hjemlige himmelstrøg. Da denne mand har haft en stor betydning, har man valgt at partere ham for at lette den besværlige hjemtransport.
I graven fandtes endvidere skelettet af en stor hund af ukendt race - en bullterrier-lignende.
I en anden grav lå skelettet af en yngre kvinde, der efter de vedlagte gravfund at dømme også må have været ud af en betydningsfuld og rig slægt.
Den første udgravning blev udført omkring 1830, hvor man i af en af gravhøjene fandt en høj glaspokal med kulørte tråde, 2 sølvbægre samt romerske bronzekar. Disse genstande blev afleveret til dr. Marie Sophie Frederikke g.m. Fr. VI. Hun forærede dog senere disse til Nationalmuseet.
Kong Fr. VII., der var meget arkæologisk interesseret, lod andre af højene undersøge. I en af dem blev fundet en broche af sølv med runeindskriften: HARISO. Det kan være kvindens eller giverens navn.
Ved anlæggelse i 1870'erne af jernbaneanlægget Østbanen, der løber tæt forbi gravhøjene, fandt man flere meget spændende og interessante genstande. Fundene bestod denne gang af et stort romersk glasdrikkehorn, en guldfingerring, en sølvhårnål samt glasperler.
Nogle år senere dukkede flere gravfund op af mulden i højenes nærhed. Nogle store sten, der skulle fjernes, viste sig at udgøre en grav. Graven indeholdt en mand, som lå udstrakt med et guldstykke i munden. Dette guldstykke skulle sikkert have været anvendt som betaling for overgangen til dødsriget. Endvidere havde han på armene et guldarmbånd og på fingeren en guldring samt ved sin side nogle bronzekar. Det mest interessante i hans grav var imidlertid et helt ubeskadiget glaskar med påmalede, indbrændte og farvede dyremotiver. Dette er et meget sjældent fund, da der kun er fundet 9 mere eller mindre hele glaskar af denne art i Danmark. Lignende fund er kun gjort få steder i hele verden.
I 1949 fandt man ved en grusgravning i området et antal bronzekar, en guldfingerring samt 3 hele ubeskadigede slebne glaskar.
En dybereliggende grav viste sig at indeholde skelettet af en yngre kvinde. Hun var lagt på siden og med begge ben optrukne. På begge arme bar hun et guldarmbånd og en guldfingerring. Også hun havde et guldstykke i munden. I håret havde hun en svær ornamenteret sølvhårnål samt guldperler. Hendes klæder var samlet med 3 små sølvbrocher. I graven var også en stor rosetbroche af sølv med runeindskriften: WIDUHUDAR samt en svær kæde af glas-, rav- og sølvperler. Ved kæden hang en ornameteret sølvamuletdåse. Desuden fandtes i graven 2 romerske glasbægre, hvoraf det ene bar hvide og blå glastråde.
Der er IKKE en sti eller anden offentlig adgang til gravhøjene.
Dette skyldes, at
- gravhøjene er beliggende på PRIVAT grund
- adgang til gravhøjene KUN kan ske ved at krydse Østbanens jernbanespor.
Gravhøjene kan imidlertid iagttages fra en offentlig P-plads på Skovbovej øst for Himlingøje by.
På denne er opstillet plancher, hvorpå informeres om højenes historie og fund.
Gravhøjenes fund kan endvidere ses på Nationalmuseet i København.