Hesselagergård
Hesselagergård-1. Hesselagergård-1
Hesselagergård-2. Hesselagergård-2
Hesselagergård-3. Hesselagergård-3
Intro
Hesselagergård ligger i det smukke, bakkede sydøstfynske landskab kun få kilometer fra kysten. Hovedbygningen blev opført 1538-50 for kong Christian den Tredje's kansler, Johan Friis...
Hesselagergård ligger i det smukke, bakkede sydøstfynske landskab kun få kilometer fra kysten. Hovedbygningen blev opført 1538-50 for kong Christian den Tredje's kansler, Johan Friis. Med voldgrave, hjørnetårne, trappehus, sindrige forsvarsindretninger og de enestående prydgavle, kom Hesselagergård til at danne prototype for en række herregårde, som eftertiden har givet tilnavnet Herreborgene. Gårdene var udformet med bedst muligt forsvar for øje. Det var en naturlig følge af den danske borgerkrig, Grevens Fejde, opkaldt efter Grev Christoffer af Oldenburg, som hærgede landet i årene omkring reformationen 1534-36.
''Prydgavle med fremmedartet udtryk''
Hesselagergårds bygherre, Johan Friis, fik en humanistisk uddannelse. I den forbindelse foretog han flere udenlandsrejser. Både som ung omkring 1520 og senere i midten af 1530'erne. Ved de lejligheder stiftede han bekendtskab med såvel sydlandsk tænkemåde som byggestil. Det kan meget vel være på disse rejser, han hentede inspiration til sit byggeri på Hesselagergård. Hesselagergård var nemlig ikke i 1550, da den stod færdig, nogen helt almindelig herremandsbolig. Gårdens særprægede prydgavle er således et højdepunkt i nordeuropæisk borgbyggeri. Der er sandsynligvis hentet inspiration i Sachsen eller i det nordtyske slotsbyggeri. Det oprindelige udspring er imidlertid Venedig, som er arnestedet for rundbuede gavle.