Hesselager Kirke


Hesselager Kirke . Hesselager Kirke


Hesselager Kirke, Gavl. Hesselager Kirke, Gavl


Hesselager Kirke, Kalkmalerier. Hesselager Kirke, Kalkmalerier


Hesselager Kirkelade. Hesselager Kirkelade

Intro

Hesselager Kirke ligger på Fyn og ligner med sine svungne gavle en renæssance-bygning. Selve kirkeskibet er dog romansk. Tårnet og et nyt kor er tilføjet i den sene middelalder. Kirken har en række besynderlige kalkmalerier fra 1481 eller 1487, der er udført af den såkaldte træskomaler...

Hesselager Kirke ligger på Fyn og ligner med sine svungne gavle en renæssance-bygning. Selve kirkeskibet er dog romansk. Tårnet og et nyt kor er tilføjet i den sene middelalder. Kirken har en række besynderlige kalkmalerier fra 1481 eller 1487, der er udført af den såkaldte træskomaler. Kirken er stærkt præget af Friis-familien på Hesselagergård. En del af familiens medlemmer ligger begravet i kirken. I sydkapellet ser man en prægtig marmormindetavle over Friis-slægten. Den er opsat af Niels Friis, der levede fra 1544 til 1610. Han indrettede også i 1597 den senmiddelalderlige kirkelade nord for kirken til skole. ''Kulturelt hårdhændet gårdejer'' Friis-familien på Hesselagergård, prægede ikke blot Hesselager Kirke men også Danmarkshistorien. I 1585, da man pløjede i Lundeborg ved Hesselagergaard, fandt man en guldskat. Skatten eksisterer ikke mere, men på Nationalmuseet findes en guldmedalje med et billede af en kvinde. Medaljen bærer indskriften: ”Vi er af en gammel skat, pløjet frem på en mark i Lundeborg på Fyn år 1585. Niels Friis, Wibeke Gyldenstjerne”. Gårdejer Niels Friis viste altså sin noget hårdhændede interesse for oldsagers bevaring ved at lade skatten omsmelte. Niels’ søn Jesper Friis, der levede 1593-1643, opbyggede et museum. Her var der blandt andet genstande, han havde erhvervet på sine rejser gennem Europa, Ægypten og Palæstina. Fra dette museum har Nationalmuseet to ægyptiske stensarkofager, der blev genfundet i 1782 som vandingstrug i Kerteminde.