Hermes

Hermes

Intro

Mogens Møller Hermes, 2002 Hermesfiguren, den græske gud for handel, refererer til Kongensgade handelsgade. Skulpturen rummer også referencer til byens fortid, indfanger essensen af det sted den er tænkt til.

Mogens Møller. (1934-)
Hermes, 2002

Placering: Kongensgade Nord v/ Østre Stationsvej

Mogens Møllers skulptur består af en sfinks sat under en bue i et murstykke hvor der er indsat et smykke og ovenpå er sat vinger og slanger, bag denne står ”Hermes” i form af en 8 meter høj spids æggeformet sten, der omgives af seks granitsøjler.

Udgangspunktet for denne skulptur er stedet og stedets historie. Ved indsættelse af Hermesfiguren, den græske gud for handel, refereres til Kongensgades indvielse som handelsgade. Denne meget abstrakte Hermes bliver betydningsmæssigt forankret gennem placeringen af de symboler, han forbindes med, slangen og vingerne, på den buede mur. Der refereres tilbage i tid ved hjælp af smykket i muren, da det er en kopi af et vikingesmykke fundet ved udgravninger af Kongensgade. Granitsøjlerne kaldes borgervagter og inddrager hermed byens borgere i værket med en klar funktion som dem, der vogter og bevarer byen og dens funktioner.

Mogens Møller viser også værkets globale perspektiv ved at indskrive sit eget og den kinesiske billedhuggers, der har lavet granitarbejdet, navne på disse borgersøjler, samt ordet fred. Herved får værket også et mellemfolkeligt perspektiv krydret med en vis idealisme. ”De” er ligesom os og en fjern men forbunden del af Odenses handelsgade.
Skulpturen blev i 2002 opstillet ved Kongensgade 2002 i forbindelse med indvielsen af Kongensgade som gågade.

Mogens Møller. (1934-)

Mogens Møller arbejder både som maler og billedhugger. Fra 1960’erne og fremefter begynder han at arbejde i de amerikanske minimalisters spor. Dette sker som et opgør mod modernismen og fremstår som en række kunstteoretiske undersøgelser, der forbinder sig til naturvidenskaben og kulturhistorien. Indtil begyndelsen af 1970’erne er det det geometriske og minimalismens uendelighedsprincip, der har hovedvægten. Dette ændrer sig, da han tager massemediernes reduktion af verdens kompleksitet op som emne i sin kunst. Fra 1980’erne og fremefter er hovedvækten på stærkt abstrakte værker, der undersøger forholdet mellem vores perception og de rumlige forhold, der opleves. Sideløbende arbejder han med vores perception af et andet rum, det kulturhistoriske rum, her benytter han sig af grundformer fra vores kunst og civilisationshistorie.