Henrietteslyst Kro


Henrietteslyst Kro ved Tønder. Foto: Henrik J. Møller

Intro

Den gamle landevejskro Henrietteslyst er i dag privatbolig.

Henrietteslyst Kro, der i dag er privatbolig, ligger i det nordøstlige hjørne af Tønder. Indtil 1861 gik hovedvejen nordpå fra Tønder til Ribe og Løgumkloster forbi Henrietteslyst. Efter anlæggelsen af Ribelandevej i 1861 forsvandt store dele af trafikken fra den gamle landevej, og der blev mindre travlt på kroen.

Kroen lå lavt i landskabet og blev jævligt ramt af vinterens oversvømmelser. Det værste tilfælde var i marts 1888 hvor sneen smeltede så hurtigt, at Vidådiget brød igennem på grund af vandmasserne. Inde i kroen stod vandet så højt at beboerne måtte søge tilflugt på loftet indtil vandstanden sank igen efter nogle dage.