Hellig Svends Kilde


Hellig Svends Kilde med kapel.


Hellig Svends kapel. De store træer er over 100 år gamle.


Hellig Svends Kilde. Kapel og træer er nu væk og kilden er dækket med tag. Foto: Connie Taarup 2011.


Hellig Svends Kilde efter restaureringen 2013. Foto: Alice Aasbjerg.

Intro

Hellig Svends Kilde ligger på Vemmetofte Klosters grund, tæt ved Kildeås udløb i Vemmetofte strand, og er indfattet i en større, støbt kildebrønd. Kilden er i nyere tid blevet opmuret og overdækket med tag. I 2013 er kilden blevet restaureret.

På matrikelkortet over Vemmetofte Hovedgårds skove, opmålt i 1779 af O. Fensmark er kilden afmærket ca. 50 meter vest for Kildeå og ca. 200 meter fra stranden.

Det sydlige åløb blev kaldt ”Helle Svends Bæk” efter kilden, der lå på sletten Marelund og kaldtes for ”Helle Svends Kilde”, og ved hvilken der var et kapel, der stod endnu efter reformationen og var indviet til kildens helgen.


Kilden skulle være opkaldt efter Svend Estridsens søn, Svend Korsfarer (ca. 1050-1104). Han vandt et stort ry for sin kamp mod tyrkerne på det 1. korstog.

I følge savnet begyndte kilden at springe på det sted hvor Svend Korsfarers lig skyllede i land efter at han på vej hjem fra fra det hellige land på sit første korstog forliste med hele sin besætning ud for Vemmetofte Strand.


I Danmark har der været ca. 700 kilder.

Næsten hver by eller sogn har haft en kilde, som folk har ment var hellig. De var indviede til en helgen.
Så her forenede man kildens kraft med helgenens.

Ved en hellig kilde forstår man en kilde, hvis vand i folketroen antoges at have helbredende virkning, når man drak det eller badede i det. Helligkilderne blev besøgt hele året, men visse dage var besøget særligt stort. Det var Valborgs aften og Sankt Hans aften, eller på den lokale helgens fødselsdag, hvor alle naturens kræfter var stærkest.


Af nøje udvalgte marksten fra Vemmetofte Klosters jorder har den stevnske kunstner Bo Karberg sammen med brolæggerfirmaet Jesper Abrahamsen i Køge skabt et kunstværk ovenpå Hellig Svends Kilde.

Ideen opstod som en reflektion over det gamle sagn om korsfarerne. Og det, at kildevandet er meget okkerholdigt, så Bo Karberg straks som en fordel, fordi vandet er naturens egen ingrediens i kunstværket. Vandet kommer op i drikkekaret i midten, løber nedover de mange ton marksten som er indlejret i 15 kubikmeter beton i den 19 meter store cirkel.

55 liter i minuttet strømmer op fra undergrunden og løber ned over markstenene i fire lige brede forsænkninger som farves røde af okkeren og som nu har aftegnet et tydeligt rødt malteserkors på stenene - det, som korsridderne bar på brystet.

Hvis man stiller sig helt ud ved skovvejen ser det ud som om værket svæver over landskabet.