Helligåndshuset i København
Helligåndshuset. Amagertorv Helligåndshuset
Helligåndshuset på afstand. Helligåndshuset er en af hovedstadens ældste bygninger
Intro
Helligåndshuset på Amagertorv i København er en af hovedstadens ældste bygninger. Et helligåndshus var en velgørenhedsinstitution, der tog sig af hittebørn og de fattige syge. Huset nævnes første gang i 1304. Helligåndshuset har haft en meget omskiftelig tilværelse...
Helligåndshuset på Amagertorv i København er en af hovedstadens ældste bygninger. Et helligåndshus var en velgørenhedsinstitution, der tog sig af hittebørn og de fattige syge. Huset nævnes første gang i 1304. Helligåndshuset har haft en meget omskiftelig tilværelse. I 1469 omdannede Christian den Første institutionen til et egentligt kloster. Det blev nedlagt som følge af Reformationen. Derefter blev Helligåndshuset igen hospital, indtil Christian den Fjerde i 1606 oprettede et tugt- og børnehus her. Hans søn, Frederik den Tredje, nedlagde tugthuset i 1650. Bygningerne blev solgt og gik snart til grunde - bortset fra Helligåndshuset selv.
''Christian 4.s ’Helliggeist Tugthus’ ''
Et tugthus er et tvangsarbejdshus for de fattige og usædelige. Ligesom andre nordeuropæiske fyrster, havde Christian den Fjerde oprettet sit første tugthus, med et dobbelte formål: Dels at være tvangsarbejdsanstalt for de uønskede elementer i samfundet og dels at fremme håndværk og industri. Anstalten fik navnet ’Helliggest Tugthus’. Fra 1607 kom tugthuset til at omfatte alle bygninger mellem Helligåndskirken og Gråbrødre Torv. Fra 1611 blev der også indsat kvinder og et børnehus blev indrettet. Da pesten rasede i København i 1619, blev tugthuset midlertidigt lukket. Da det genåbnede i slutningen af 1620, blev der også indsat personer dømt for ’uærlige gerninger’. Anstalten blev dermed en straffeanstalt. Det gør tugthuset til landets første statslige anstalt til frihedsberøvelse.