Helligåndshuset
Helligåndshuset i Randers
Intro
Helligåndshuset blev bygget for 600 år siden som hospital for munkene i Helligåndsklosteret og var en del af det samme klosterkompleks som Sct. Mortens Kirke. Da klosteret blev lukket efter reformationen, blev bygningen i mange år brugt som byens Latinskole.
Latinskolen danner fælles ramme for to af Randers’ største forfattere – Steen Steensen Blicher og Henrik Pontoppidan.
Steen Steensen Blicher var i en periode lærer på skolen omkring 1810, inden han for alvor begyndte at skrive de digte og noveller, der gjorde ham berømt i hele landet.
40 år senere var Henrik Pontoppidan elev på skolen og brugte sine oplevelser som barn og ung i Randers som inspiration til sin bog Lykke-Per. I 1917 vandt Henrik Pontoppidan som den første dansker Nobelprisen i litteratur for bl.a. Lykke-Per. I dag står der buster af både Blicher og Pontoppidan foran Helligåndshuset for at minde om deres værker – og tilknytning til Randers.
''Overlevede nedrivningsplaner''
Sidst i 1800-tallet var Helligåndshuset så faldefærdigt, at man overvejede at rive det ned. Heldigvis blev det i stedet restaureret og har siden været både folkebibliotek og turistkontor. I dag er det en udstillings- og mødebygning.
Overfor Helligåndshuset over porten til Erik Menveds Gård ses Belas bronzestatue af Konge Erik Menved, der gav byen sine købstadsrettigheder i 1302.
Skulpturen viser den 28-årige konge med dokumentet med købstadsrettighederne i den ene hånd og sværdet i den anden – parat til både at forsvare sig selv og håndhæve de rettigheder, han havde givet til Randers.
For at opnå støtte fra de større byer i Danmark uddelte kongen privilegier til dem. I marts 1302 opholdt kong Erik Menved sig i Viborg, og hertil begav sig en gruppe af byens købmænd. Den 8. marts 1302 overrakte kongen dem dokumentet, som fritog Randers-købmændene for told overalt i riget undtagen Skanør marked.
Ni år senere blev privilegiet fornyet, og byen fik samtidig sin egen stadsret.