Helleristningssten fra Hejls Søndermark


Udsnit af randstenskæden med stenen set fra syd.


Stenen med optrukne figurer set fra øst.


Stenen med optrukne figurer, set fra oven/fra øst.


Østlige del af højens randstenskæde, set fra nord


Oversigtsplan med udgravningsfelter og anlæg

Intro

I 1962 fandtes en helleristningssten siddende i randstenskæden til en overpløjet bronzealderhøj på Hejls Søndermark.

Det højeste punkt i den østlige del af Hejls sogn ligger 37 m o.h. på et svagt hvælvet plateau, som længere mod øst skifter til et uroligt kuperet fald mod Lillebælt. På det højeste punkt lå en stor gravhøj. Den var dog allerede stærkt udjævnet sidst i 1800-tallet. I 1962 var ploven nået ned til randstenene. En stor del af randstenskæden var intakt, og på den største sten i østsiden opdagedes helleristninger og skåltegn.

Gravhøjen blev undersøgt af Nationalmuseet i efteråret 1964. Det viste sig, at højen var opført i 2 faser, høj I og II. Høj I . Den ældste høj var 11 m i tværmål og knap 1 meter høj. Højens centralgrav var fuldstændig ødelagt ved en stor nedgravning fra nyere tid. To sekundære begravelser blev fundet nord og øst for centralgraven, grav 1 og 2. Der var tale om skeletbegravelser inden for en stenramme, desværre uden gravgods.Kun i den nordligste, grav 2, fandtes skeletspor. Der var ingen spor efter randsten til høj I. Høj II. Den yngre høj var ca. 22 meter i tværmål. Dens oprindelige højde kendes ikke, fordi den var pløjet ned næsten til toppen af høj I. Denne høj var afgrænset af en randstenskæde, som var bygget af 50 -75 cm store marksten med en bræmme af små marksten bag toppen. Mod øst var der en afbrydelse i randstensrækken, og uden for var der placeret en række sten, hvis funktion ikke kendes. Helleristningsstenen indgik som et led i randstenene. I højens vestside manglede randstenene. De er sikkert fjernet ved højens sløjfning og opdyrkning. Der blev fundet to brandgrave i høj II. Grav 3 var en lille plet af brændte ben, som var indsat i nordsiden af højen sammen med et lille groft lerbæger. Grav 4 var en 1 meter stor plet af brændte ben, der var lagt på toppen af høj I og dækket af en stenlægning. Oven i benlaget stod et lille lerkar med bunden i vejret og fyldt med brændte ben. Knoglerne var af et voksent individ og et ca. 8 måneder gammelt foster. Det er usikkert, om grav 4 er centralgrav i høj II. Højens datering kan ikke nærmere fastlægges inden for bronzealderen.

Helleristningsstenen er ca. 70 x 70 x 50 cm stor. Den var placeret i randstenskæden, så udsmykningen vendte udad og opad. På forsiden er afbildet en kvindefigur med oprakte arme og med kønnet angivet som en aflang skålgrube. Til højre for kvinden findes en ubestemmelig, meget forvitret figur. Til venstre for kvinden er der en lodret fure, der løber rundt om stenens overkant og ender i en rundet figur, som kan være resten af et solhjul. Stenens overkant er beskadiget af moderne pløjning. Der findes på stenen desuden 9 skåltegn og to ovaler. De sidste kan evt. tolkes som fodsålstegn. I Syd- og Sønderjylland kendes der kun tre helleristningssten. Kun stenen fra Hejls Søndermark har menneskefigurer. Stenen opbevares på Nationalmuseet. Højen ligger i dyrket mark, men stedet er tilgængeligt fra Vargårdevej i Hejls.