Hejnsvig kirke
Hejnsvig kirke
Hejnsvig kirke
Intro
Den oprindelige romanske kirke, bestående af kor og skib, blev i 1918-19 kraftigt udvidet, efter tegninger af arkitekt Harald Lønborg-Jensen. Fra den oprindelige kirke indgår koret og halvdelen af skibet, som henholdsvis sakristi og kor, i den nye kirke.
Den romanske kirke
Hejnsvig kirke kan dateres til den romanske periode, formentlig 1100-tallet. Kirken var en typisk landsbykirke, bestående udelukkende af kor og skib. Kirken var, selv efter tidens standarder, lille. Den målte kun sølle 16 meter i længden, og 3,5 meter i højden (til murkronen). Kirken var oprindeligt opført i granitkvadder, men gennem tiden både om- og udbygget, blandt andet med teglsten.
Om- og tilbygninger gennem tiden
Allerede i 1700 bemærkes det ved kirkesynet, at kirken er i meget dårlig stand, blandt andet er korgavlen revnet helt igennem: "Loft findes ikke, uden nogle stykker brædder, som ej til noget er dygtigt."
I 1735 mener præsten at kirken er i så dårlig stand at den slet ikke kan bruges! -Provsten mener dog at præstens udtalelser er noget passionerede, og at kirken stadig kan benyttes.
Etatråd Gerhard de Lichtenberg overtager ejerskabet af kirken i 1737, og iværksætter kort tid herefter omfattende reparationer.
Sidste større tilbygning før den store ombygning i 1918-19 sker i 1856, hvor skibet forlænges med 4 meter, og forhøjes med en halv meter. Kirken bliver ved samme lejlighed forsynet med et våbenhus foran vestenden, der afløser et af bindingsværk fra omkring 1750, placeret i syd.
Skolen
I 1774 blev kirkens skole flyttet fra Klink, til kirkens fortorv. Skoleholderen havde tilladelse til at bruge kirkegårdens græsning, imod at han førte tilsyn med kirken, og holdt den og messeklæderne rene.
Den store ombygning
I årene 1801 til 1901 skete der en voldsom øgning både i befolkningen, der næsten tredobledes, og i antallet af kirkegængere. De meget aktive indremissionske vækkelser i området var i stor grad medvirkende til dette. Antallet af personer i den lille kirke hver søndag var oppe på omkring 300, og det kom så vidt at nabopræsten gav kirken tilnavnet "fårefolden". Det berettes at om sommeren stod folk på kirkegården, og fulgte med i gudstjenesten gennem kirkens åbne vinduer. I 1901 bemærker kirkesynet også at kirken er for lille.
De efterfølgende år talte man på vilkårlige søndage antallet af kirkegængere, med henblik på en udbygning af kirken. Disse planer bliver dog i 1905 sat i bero, mens man afventer konklusionen på "kirkesagen" i Slavs herred, hvor man i disse år overvejer at opføre flere nye kirker. I 1910 indvies filialkirken i Vesterhede, og dette aftager lidt af trykket. Men med byens udbygning dukker ønsket om en udbygning af kirken igen op til overfladen.
Den "nye" kirke
Arkitekt Harald Lønborg-Jensen forestår i årene 1918-19 den store ombygning af kirken. Han lader den oprindelige kirke indgå i byggeriet, således at det gamle kor bliver genanvendt som sakristi, og den østlige halvdel af skibet bliver kirkens nye kor. Hertil bygger han et rummeligt, hvælvet skib, et tårn og et nyt våbenhus. Denne løsning kommer Lønborg-Jensen til at genbruge ved ombygningen af Grindsted kirke et par år senere.
Inventar
En del af kirkens inventar er af ældre dato, det gælder blandt andet et middelalderligt vievandskar, der tidligere har været anvendt som døbefont, og nu er indmuret i våbenhusets væg. Også den nuværende dåbsfont kan dateres til middelalderen. Hertil kommer prædikestolen, der er et af "vorbassesnedkerens" arbejder fra 1592. Stolen er bekostet af en Christen Juel, og bærer hans våben. Christen Juel var indehaver af sognets hovedgård Donslund. Altertavlen blev forhøjet i forbindelse med ombygningen i 1918-19, men den oprindelige del tilskrives ligeledes "vorbassesnedkeren".