Hejlsminde By

Tyske toldbygninger i Hejlsminde. Officielle bygninger fra den tyske tid, genanvendt som ferieboliger

Intro

En smal dæmning fra 1500-tallet skiller Hejlsminde bugt fra Hejls Nor. Bebyggelsen Hejlsminde bredte sig her fra 1843 og frem. Man udskibede tegl og korn, drev fiskeri og havde kro på begge sider af udløbet. Freden efter 1864 trak grænsen gennem norets udløb og delte Hejlsminde mellem Danmark og Tyskland. Hejls sogn tilfaldt Danmark. Der blev opført toldboder og gendarmhuse på hver side, hvilket ikke gjorde samlivet på tværs af udløbet nemmere. Under Første Verdenskrig blev toldere og gendarmer erstattet af soldater, og deres tilstedeværelse gjorde samlivet endnu mere besværligt. ''Et udsat sted'' Krig og uvejr har ofte truet Hejlsminde. I 1600-tallet blev dæmningen ødelagt af svenskerne, mens stormfloden i 1706 brød dæmningen og gjorde det ferske fiskevand salt. Stormfloden i 1872 ødelagde ni huse nord for og fire syd for mundingen. 65 mennesker blev husvilde. Bedre blev det ikke, da landbrugskrisen i 1870erne ødelagde korneksporten. Men stedet kom på fode igen, med støtte udefra og lokalt. Ikke mindst Jeppe Lauridsen skabte med et cikorietørreri, handel, kalkbrænding og teglværk, fornyet liv og omsætning. Jernbanen fra Kolding forstærkede denne udvikling. Den initiativrige Lauridsen byggede Hejlsminde Badehotel ved siden af stationen, og åbnede stedet for turismen, der stadig lever i bybilledet. Genforeningen i 1920 samlede atter det delte Hejlsminde, hvilket blev understreget af en fast broforbindelse over udløbet i 1923.