Hegnetslund teglværk og lervarefabrik


Ansatte ved Hegnetslundteglværk


Medarbejdere ved teglværket. Cramer-Petersen i midten


Hegnetslund teglværk


Ansatte i pottemageriet


Hegnetslund teglværk

Intro

I 1892 oprettede murermester Ole Olsen, Tureby Hegnetslund teglværk. Oprindelig producerede værket dræningsrør og teglsten til byggeri. Men tidlig supplerede værket sin produktion med et pottemageri. Hegnetslund blev lukket i 1991 efter 99 års virke.

I året 1892, hvor murermester Ole Olsen (f.1845) bygger Hegnetslund Teglværk, fandtes der i Danmark over 900 teglværker - flest i Midt og Nordjylland, Vestfyn og Nordsjælland. På Sydsjælland derimod var der langt imellem værkerne, hvilket måske skyldtes dårlig lerjord. Lokale konkurrenter var få, da Vedskølle teglværk drevet af Vallø stift (1842-87) ikke længere var i drift, så mulighederne for en lokal kundekreds syntes gode. Murermester Ole Olsen, Tureby, opretter i 1892 Hegnetslund Tegl- værk. I en alder af 47 år må vi formode at Ole Olsen havde erfaring og økonomi til at gå ind i teglværksindustrien, men det skulle vise sig ikke at være tilfældet. I 1898 tilføres Hegnetslund ny kapital, da bygmester Frits Julius Jensen Freerslev indtræder som medinte- ressent, samtidig med at Ole Olsen udvider produktionen med en lervarefabrik. Olsens forsøg med nye reklamefremstød måtte hvile på optimisme. Men storlockouten 1899, der varede fra maj til september, må have punkteret denne forhåbning, og Hegnetslunds dårlige økonomi blev yderligere forringet. Han kæmpede for at sikre værk- og fabriksafsætning, men måtte i en alder af 57 erklære sig personlig konkurs. Olsen forsvinder derefter ud af Hegnetslunds historie. Frits Julius Jensen driver nu virksomheden videre selv. I 1910 om- dannes denne til et aktieselskab med en samlet kapital på 59.000 kr. Investorerne var flere Køge-virksomheder. Som direktør for Hegnetslund teglværk og lervare-fabrik A/S bliver cand.pharm. Jo- hannes Cramer-Petersen indsat. Han bestrider posten i 31 år til 1940, den længste ledelsesperio- de i virksomheden. Cramer-Petersen retter efterfølgende op på produktionsapparatet ved at opføre en ringovn i stedet for den gamle højovn, indføre elektrisk drift i 1915, samt indkøber maskine til fremstilling af urtepotter i 1919. Omsætningen bliver forøget fra ca. 20.000 kr. i 1910 til 132.000 kr. i 1917. Byggeriet vokser omkring 1920, så afsætning af mursten går godt. I 1928 produ- cerer Hegnetslund teglværk 2 mill. teglsten og 400.000 drænrør. Denne produktionsfremgang havde tømt lergraven. For at sikre nyt ler køber værket hhv. i 1916 6-7 td. land lerjord og igen i 1919 13 1/2 td. land lerjord. Teglværket er i slutningen af 1930’erne nedslidt og Cramer- Petersen foreslår at nedlægge det. Han måtte se i øjnene, at hans tid på virksomheden skulle ende med restituering af økonomien ved frasalg af 4 ejendomme - selv købte han direktørvillaen. En ny bestyrelse bliver suppleret med ansættelse af ingeniør Ernst Frantzen. Konkurrence, dårligt vejr, kulpriser og arbejdskonflikter havde samlet set tynget Hegnetslund. Cramer-Petersen havde uden tvivl været en hård arbejdsgiver nødet af nævnte vilkår for virksomheden. Ernst Frantzen overtager direktørposten i 1942, teglværket nedlæg- ges og selskabet hedder fra 1944 A/S Hegnetslund Lervarefabrik. I 1953 brænder dele af fabrikken og de ødelagte bygninger opføres ikke igen. En nedgangsperiode begynder herfra. Frantzen dør i 1974. Asta Frantzen sælger Hegnetslund til Fin Asnæs, som i 1978 videresælger den til Ole Zettervig. Allerede året efter sælger Zettervig videre til Frits Jensen. I 1986 køber Palle Degener Hegnetslund. Han er udlært pottemager hos Kähler i Næstved, og den første ejer som selv er udlært pottemager. Hegnetslund sælges videre i 1991. 99 års virksomhed med lerprodukter ophører. De sidste 40 år oplever virksomheden så vidt man kan se, periodevise op sving. I 1960’erne kunne man sæl- ge alt, men kvaliteten følger ikke med. Degener fik igen rettet op på virksomheden, men konkurrencen og sliddet var for stort. Samlet set fik ejerne af Hegnetslund ikke virksomheden til på langt sigt at ekspandere. De nødvendige investeringer blev ikke løbende foretaget. En designmæssig succes oplevede virksomheden dog i 1930’erne og 1940’erne med eksport til Amerika, Japan, Tyskland og andre lande.

''Publiceret''