Havredal Plantage
Kongenshus Mindepark
Grathe Hede i Kompedal Plantage, hvor kolonisterne forsøgte at grundlægge en bebyggelse, men måtte opgive Sådan så Havredal Plantage også ud inden beplantningen.
Intro
I 1700-tallet dækkede heden omkring en tredjedel af Jylland. Her var langt mellem gårdene, men her boede hedebønderne, som levede af fårehold og tørvegravning.
På heden var der langt mellem gårdene, men her boede hedebønderne, som levede af fårehold og tørvegravning. Jorden var dårlig og blev ikke dyrket, men Frederik IV ønskede at opdyrke heden, da man havde brug for mere landbrugsjord. Først under Frederik V begyndte der at ske noget.
I 1754 fik kaptajn Ludwig von Kahlen fra Mecklenburg 200 rigsdaler af kongen til en hederejse. Han drog over til Alheden, som var en del af Den Kongelige Vildtbane og kæmpede med at dyrke jorden på heden. Von Kahlen forsatte sit forsøg med opdyrkningen frem til 1762, hvor han gav op. Inden da var en stor gruppe tyske kolonister ankommet til landet.
Efter en målrettet kampagne fra den danske stat drog ca. 290 familier op fra Tyskland i 1759-60 for at opdyrke den jyske hede. En del af dem var vinbønder, andre håndværkere, nogle frugtavlere og andre igen tidligere soldater, men det kom ikke så nøje for kongens udsending, som tjente penge pr. tysker, han sendte op nordpå.
Kolonisterne blev lovet så meget land, som de kunne dyrke, 20 års skattefrihed og frihed for soldatertjeneste, rejsepenge og dagløn til mand, kone og børn, indtil de selv kunne forsørge sig, samt et færdigt hus, lade, stald og husdyr.
Det lød næsten for godt til at være sandt – og det var det. De blev slemt skuffede - intet var klart til dem, og snart blev der også skruet ned for lønnen. Myndighederne var slet ikke forberedt på indvandringen. Mange kolonister boede i jordhytter i starten, men efterhånden stod de første gårde færdige.
En stor del af kolonisterne kendte intet til dyrkning af jorden, og endnu mindre heden, og de lokale så skævt til dem fra begyndelsen af.
Kolonisterne fik det nedsættende navn kartoffeltyskere, da de solgte kartofler inde på torvet i Viborg. De forsøgte sig først med korn, men havde større succes med kartoflen. Sandsynligheden for at de selv havde den med fra Tyskland er ikke stor, men de kendte måske til dyrkningen af den. De kan dog også have lært den nærmere at kende via huguenotterne i Fredericia eller via Dr. Johan Gottfried Erichsen. Erichsen bestilte kartofler til kolonisterne i 1761, men da dyrkede nogle af dem allerede kartofter på Randbøl Hede i 1760.
17. maj 1760 blev kolonien i Havredal grundlagt - fire år efter fik kolonisterne tildelt dyr, foder og redskaber. Samtidig blev støtten fra myndighederne halveret.
Mange familier forlod landet igen, nogle tog tilbage til Tyskland, andre drog videre mod Rusland og grundlagde tyske kolonier ved Volga. 51 familier blev i landet.
De tyske kolonister og deres efterkommere har også deltaget i beplantningen af Alhedens plantager fra 1788 og frem, men det var først Enrico Dalgas, der fik opdyrket heden fra 1866.
I 1950 var der kun 2% af heden tilbage, og i 1953 blev en lille del af heden omdannet til Kongenshus Mindepark.
''Publiceret''