Havrebjerg
Havrebjerg. Efter landboreformerne flyttet gårdene ud fra landsbyen
Intro
Landsbyen Havrebjerg ved Slagelse er et godt eksempel på, hvordan landboreformerne har været med til at ændre både landskabet og bebyggelsen. Efter landboreformen i 1788 flyttede gårdene ud fra landsbyen. På ny jord og i nybyggede gårde tog bønderne fat på forbedringer af landbruget...
Landsbyen Havrebjerg ved Slagelse er et godt eksempel på, hvordan landboreformerne har været med til at ændre både landskabet og bebyggelsen. Efter landboreformen i 1788 flyttede gårdene ud fra landsbyen. På ny jord og i nybyggede gårde tog bønderne fat på forbedringer af landbruget. På Kragsbjerggård nordvest for Havrebjerg gik udviklingen særligt hurtigt. Her overtog Søren Pedersen i 1810 sin fars gård. Han anlagde en nyttehave og plantede nye afgrøder som hvede og kløver. Han anskaffede bedre redskaber og byggede om. Selv en prydhave med såkaldt haveled og stakitværk kom til.
''Ny generation på gården og i landbruget''
Gårdmand og sognefoged Søren Pedersen var født i 1776. Han var fæstebonde ligesom sin far, men deres livsform var forskellig. Faderen var afhængig af godset og landsbyfællesskabet. I Søren Pedersens dagbog kan man læse: "Hand var noget hengiven til drukkenskab, men i øvrigt en god mand" og "dristig til at paatale sin ret saavel hos høye som hos lave." Efter 1800 krævede godset en høj indfæstning og afgifterne skulle betales til tiden. Derfor afstod Søren Pedersen fra "et stort bryllup med mange sneese mennesker i flere dage." I stedet fik han 200 rigsdaler i rede penge. Han satte flid, effektivitet og sparsommelighed over druk, kortspil og slåskampe. Søren Pedersen var en ny slags bonde. Gården var vigtigst for hans lykke i livet – ikke landsbyen.