Havnen I
Intro
Hans August Andersen, 1974, cortenstål.
Opstillet ved fa. H. Overbeck A/S, Sdr. Havnegade. Bestilt af familien H. Overbeck. Udført af Elektrogeno A/S.
''Publiceret''
Skulpturen er sammensat af to dele, som er inspireret af henholdsvis en stor magnet og en sjækkel. En sjækkel er et lille redskab, der bruges på havnen og på skibe til at sætte bl.a. kæder fast med.
Skulpturen tilhører Kolding Kommune.
Hans August Andersen (1923-2003) var en Kolding-baseret kunstner, vis skulpturer kan opleves flere steder i Koldings byrum i dag.
Hans August Andersen er kendt som både billedhugger og maler.
Det lå ikke umiddelbart i kortene for den unge Andersen at det var kunsten, som skulle blive hans levevej og eftermæle. Som helt ung arbejdede Andersen ved landbruget, men vendte i slutningen af 1940' erne tilbage til byen, hvor fik arbejde som lagerarbejder.
Samtidig med hjemvendelsen til Kolding fik Andersen undervisning af maler Thomas L. Jørgensen ved Arbejdernes Oplysningsforbund. Dette blev for alvor starten på hans kunstneriske karriere.
Andersen startede med at male motiver med afsæt i hverdagens realisme. Senere blev han optaget af samtidens konstruktive tendenser, hvilket både afspejler sig i hans malerier og skulpturer.
Andersen har arbejdet for det konkrete maleri i Danmark.
Han var en frontfigur, der konsekvent arbejdede med perceptionspsykologiens figur-grund problematik i det sort-hvide maleri. Denne stilretning betegnes op art.
Andersens skulpturer i cortenstål har et stærk individuelt udtryk og præger det fælles byrum. Derved efterlever hans skulpturer den oprindelige konstruktivismes intention om kunstens brug i det sociale rum.