Havnen
Køge Havn, Øernes Andelsselskab.
Havnerækken.
Havnen nr. 23.
Efter Stormfloden d. 31.12.1904.
Intro
Dette sted har gennem århundreder summet af liv og aktivitet. Fiskere og søfolk fra skibene, købmænd og handlende, beboere i havnens huse, værtshusgæster, havnearbejdere og nysgerrige børn og voksne tog del i en travl hverdag.
Havnen har ligget her siden 1400-tallet. Køges oprindelige havn lå i købstadens sydlige udkant ved Køge Bro, langs med Fændediget. Her blev pladsen efterhånden for trang; åen ændrede sig også ved tilsanding, og de nye skibstyper krævede større vanddybder.
Derfor blev havnen i 1400-tallet flyttet længere ud mod åmundingen, der gav en vis naturlig beskyttelse af skibene. Her blev anlagt moler og bolværker på nordsiden for at beskytte skibe og bygninger mod naturens luner. Det var dog ikke altid nok.
Den 13. november 1872 blev Køge ramt af orkan og stormflod. Vandet var først blevet presset ud af bugten, og da vinden skiftede retning, væltede vandet ind mod Sjællands østkyst. Da stormen var på sit højeste, var vandstanden 3,5 meter over daglig vandstand. Stormflodssøjlen på Toldboden minder os om, hvor højt vandet stod.
Fra kirketårnet kunne man se, at Køge by lå som en ø i et oprørt hav. Selv midt i byen stod der vand i haver, gader og kældre. Sejlskibet ”Fylla” af Køge blev kastet helt op på jernbanen ved Strandvejen. Havnen var stærkt beskadiget på moler og bolværker. Inderhavnen blev fyldt med sand, så vanddybden kun var 1-1,5 meter. Alene i Køge Bugt strandede 30 skibe.
Frederik Opffer fra Kjøge Avis fortalte bagefter:
'''Først ved Dagens Lys den 14. November kunde man overse Elendigheden. Husene i Sønder- og Gammelkjøge og paa Ølby Lyng laa delvis i Ruiner. Jeg mindes fra Ølby Lyng et Hus, der laa fladt hen ad Jorden som et væltet Korthus…
''''''Kalkbrænderhuset, Havnefogedboligen og Jacob Fiskers Hus paa Lyngen havde lidt mest, men over alt i de yderste Huse saa man indslaaede Vægge og Dørfyldninger, splintrede Vinduer etc.'''