Haslev Kirke, Kirkepladsen 8-10

Haslev kirke med haveanlæg

Haslev kirke set fra kirkegården

Interiør fra Haslev kirke

Haslev kirke

Haslev Kirke efter ombygningen i 2012

Intro

Haslevs ældste kirke var formodentlig en trækirke, som blev opført i 1000-tallet. Derefter er der ombygget mange gange. Den nuværende kirkes plan stammer fra ombygning i 1914-16. Kirken blev renoveret uden bygningsændringer i 1967, og i 2012 kom Glashuset og Kirkehuset til.

I 1000-tallet blev der formodentlig opført en trækirke, der senere er gået til.

Den første stenkirke fra 1100-tallet var bygget af kalksten. Den var med apsis ca. 16 m. lang. Skibet var ca. 6 m. bredt.

I 1200-tallet bygges kirken noget større, den forlænges i begge ender, materialet er nu munkesten og kridtsten.

Omkring 1300 har man gjort kirken bredere og murene højere, samtidig blev det flade bjælkeloft erstattet med hvælvinger.

I tiden op til reformationen i 14- og 1500-tallet fik kirken mange tilbygninger. Våbenhuset blev bygget mod syd og er i dag præsteværelse. Et sakristi med syv-trappet kamgavl opførtes, det er i dag indgang til det østlige tværskib. Tårnet byggedes med enkelte kalkstens- og kampestensbånd mellem murstenene. Det 21m høje tårn, der har 14 kamme, har været genstand for flere reparationer. Nordkapellet er den yngste af disse tilbygninger. Man havde nu en kirke, der var 28m lang, den kom til at stå næsten uændret i ca. 400 år.

Først 1914-16 ombygges kirken igen. Der blev, for at skabe mange flere pladser til menigheden, bygget en ny kirke tværs igennem den gamle, hvorved kirkens gamle kor og skib blev tværskibe i den nye kirke.

I 1967 foretages renovering uden bygningsændringer, koret sænkes, og der laves nyt alterparti og alterbillede.

I 2012 ombygges der igen i Haslev Kirke. Glashuset og Kirkehuset er resultatet, som på een gang fungerer som adgang til kirkerummet og kan huse menighedens aktiviteter.

Døbefonten
I Haslevs første stenkirke har der ganske givet været en granitdøbefont. Men på et tidspunkt har man syntes, den var for simpel. Fra fortegnelser ved man, at Haslev kirke i 1795 havde en døbefont af træ, med et dåbsfad af messing fra ca. 1700. Træfonten erstattes i 1870 af en sandstensfont, hvor også det gamle dåbsfad bliver brugt.
I 1935 fremsættes ønske om en ny døbefont og en ny dåbskande. Den ny døbefont skulle hugges i bornholmsk granit efter model af billedhuggeren A.J. Bundgård. Fonten blev prydet med 4 hoveder, der forbindes med et snoet bånd. De 4 hoveder forestiller en konge, en jarl, en mand og en kvinde. Symbolikken er, at lige meget hvilken samfundsklasse man hører til, har man brug for dåbens kraft. Fonten indvies 20. september 1936. En ny dåbskande i malm kom til i 1937.

Alteret
Oprindeligt havde man i kirken et stenbord som alterbord. Fra omkring 1200 blev der i stenbordets plade lavet en helgengrav, hvori der blev lagt en helgenlevning i en blykapsel.
I 1855 kom et nyt alterparti med alterbillede. Billedet er et oliemaleri, der viser Kristus, mens han holder Bjergprædiken, det er en kopi af originalen malet af C.W. Eckersberg.
I 1967 ændres alterpartiet igen. Koret sænkes, så der i stedet for 4 trin bliver 3 trin ned mod skibet.
Alterbordet erstattes med et stenalter, hvorom der opsættes en helt ny alterskranke. På væggen bag alteret anbringes et keramikbillede af den opstandne Kristus ( udført af billedhuggeren Gunnar Hansen, Birkerød) i stedet for det gamle oliemaleri.

Prædikestolen
Da reformationen indførtes i Danmark i 1536, blev det skik at bygge prædikestole. Haslevs prædikestol blev skåret i 1579 og hører til landets ældste. Den har 5 storfelter. I dem findes dels våben for familierne Krognos og Hardenberg (ejere af Bregentved), dels nogle mandshoveder. Lydhimmelen over prædikestolen er fra 1640-50. I dens hjørnetoppe er to adelige våben, nemlig Urne- og Ahrenfeldslægtens. I 1864 blev yderligere tilføjet to adelige våben: Moltke- og Knuthslæg-tens ( ejere af Bregentved på dette tidspunkt).

I kirken er der to klokker, en stor og en lille.

Den ældste og største kirkeklokke, der nu hænger i Haslev kirke, er støbt mellem 1350
og 1375. Mange års brug sled på den, så i 1930 bestilte menighedsrådet en ny klokke.

Den store gamle klokke blev sat ved tårnets fod 1930-46. I 1946 blev den svejset og udbedret, hvorved den fik sin smukke tone tilbage, så den igen kunne glæde Haslevs sogns befolkning med sin klang.
Klokken fra 1930 blev skænket bort.

Den anden mindre klokke i Haslev kirke er fra 1615.

I 1919 opførtes ved indgangen til kirken en mur af kampesten og mursten. I denne blev udhugget: Horsekilden med årstallet 1919 i romertal, samt det højredrejede hagekors (tegnet for den åndelige udvikling) og Malteserkorset.
Kildevældet, som løber ud gennem dyrehovedet, er kunstigt. Det virkelige kildevæld lå i nærheden af
"Kildehuset" ved siden af kirken, det blev også kaldt Horsekilden.