Hanstholm Fæstningsanlæg

Skitse over batteriet, 1941. Batteriet Hansholm II, som det så ud i 1941.

Intro

Den tyske værnemagt begyndte at bygge det store fæstningsanlæg i Hanstholm allerede i november 1940. Foruden fire store kanoner kom anlægget med tiden til at omfatte et antal andre kanonbatterier. Det omdannede det lille fiskerleje i Hanstholm til en veritabel fæstning, faktisk én af de stærkeste i Danmark. Da tyskerne havde overgivet sig i 1945, overvejede man, om det danske forsvar kunne bruge anlæggene. Man besluttede dog at afvikle dem, og fra 1952 var der kun de kæmpestore bunkere tilbage. En stor del af anlægget er i dag indrettet som museum og er tilgængeligt for offentligheden. ''600 tyskere og et batteri kanoner'' Den vigtigste bevæbning i Hanstholm Fæstningsanlæg bestod af fire 38 centimeter kanoner. De skulle sikre sejladsen gennem de tyske minefelter i Skagerak. Kanonerne var magen til dem, der var monteret på de tyske slagskibe Bismarck og Tirpitz. Kanonerne kunne skyde 600 kilo tunge granater ud på en afstand af 55 kilometer. Kanonerne var monteret i enorme pansertårne, der vejede 650 tons. Tårnene var bygget ind i fire betonbunkere på hver 3000 kvadratmeter. Fæstningsanlægget var stort med kaserner, værksteder og mange andre bygninger, der skulle understøtte batteriet. Udover 38 centimeter kanonerne var der flere andre kanonstillinger og ammunitionsmagasiner i beton. De var alle forbundet af en jernbane. Der arbejdede 600 tyskere på kanonbatteriet.