Hans Tausen og Birkende
Kobberstik af Hans Tausen.
Birkendes Mindesmærke for Hans Tausen.
Intro
”På Tave Bondes ager ved Birkende by, der gik en lille plovdreng og sang under sky”. Således starter B.S. Ingemanns opbyggelige sang om Hans Tausen (1494-1561), der skulle blive centrum for reformationstidens opgør med pavekirken.
Hans Tausen var altså centrum i indførelsen af den lutheranske kirke i Danmark. Tausen bærer således med rette tilnavnet ”Den danske Luther”.
Da reformationen blev gennemført i 1536 var det intet mindre end en revolution i det danske samfund, som da i mere end 500 år havde været under åndelig ledelse af Paven i Rom og den katolske kirke. Nu erstattedes paven som overhovede af den danske konge, og troen på det gode livs og de gode gerningers betydning for sjælelivet ophørte. Man kunne ikke længere ”arbejde og leve” sig til Paradiset og købe aflad eller få syndsforladelse hos kirken for lejlighedsvise fejlgreb. Nu var frelsen alene et spørgsmål om det enkelte menneske og Gud, om Guds nåde, som mennesket måtte tilegne sig gennem troen og Det hellige Skrift. Troen på forbønnens betydning fra hellige mænd og kvinder, helgener, og for munke og nonners indsats blev derfor afvist som en form for kætteri.
For menigmand var der også opsigtsvækkende nyheder i dagligdagen. Den katolske kirkes tradition for fastedage, hvor kødspiser var bandlyste, omfattede efterhånden 1/3 af årets dage, hvor man måtte klare sig med fisk eller vegetabilsk føde. Nu blev det tilladt at spise kødretter alle dage, hvis der ellers var råd. Det pirrede selvfølgelig også fantasien, at den katolske kirkes cølibatkrav blev afskaffet, så præster og biskopper kunne gifte sig og stifte familie.
Martin Luther (1483-1546) var selv bondesøn, og Hans Tausens opvækst i en landsby passede således godt ind i myten om det folkelige oprør mod den mægtige katolske kirke. ”Hver purk kan blive bisp, når Vorherre kun vil”, lader Ingemann faderen ræsonnere; og sandt var det, at netop kirken betød karrieremuligheder for alle samfundslag, medens man skulle fødes ind i den mægtige adelsstand. Den unge Hans Tausen kom på latinskole, og blev siden munk på det rige johanniterkloster i Antvorskov. Siden blev det til teologiske studier ved universiteterne i Rostock, København, Leuven i Belgien og endelig (1523-24) i Wittenberg, hvor Luther som professor få år forinden havde slået sine teser op på slotskirkens dør.
Hjemme i Danmark havde Frederik I (1523-33) indført en religiøs tolerancepolitik, der gjorde det muligt for den ny læres præster at prædike og vinde tilhængere. I 1526 modtog Hans Tausen et kongeligt værnebrev som prædikant i Nyborg, og det noteredes i en samtidig krønike, at ”Lutheriets gift sneg sig gennem Jylland”. Året efter giftede den tidligere munk sig endog, som en åbenlys provokation. Stadigt flere tilhængere sluttede sig til oprøret, som Hans Tausen ledede såvel i skrift som tale. Vejen banedes således også åndeligt for reformationen, der indførtes i 1536 af den nye konge Christian III, der selv var overbevist lutheraner.
Hans Tausen sluttede sin karriere som biskop i Ribe og begravedes i domkirken der.
Og Birkende? Ja, den ydmyge fødelandsby kom ikke til at spille nogen større rolle i Hans Tausens voksenliv, og reformationen, han indførte, fik vel foreløbig kun begrænset indflydelse i landsbyen. Kirken står der endnu som i Hans Tausens barndomsår, og præsterne viste sig stort set overalt i stand til at prædike den nye tro, når det nu skulle være sådan, således også i Birkende, hvor den samme præst fortsatte efter reformationen. Og helgenbillederne forblev faktisk i kirken, heriblandt den vigtigste af alle: Jomfru Marie med hendes moder Skt. Anna. Men den nye lære vandt efterhånden solidt indpas i takt med, at ungdommen blev oplært i Luthers lille Katekismus, hvori hovedindholdet var oplistet i form af spørgsmål og svar.
I kirken blev i 1866 opsat en mindetavle for sognets store søn, og i 400-året for hans fødsel opsattes i 1894 et mindesmærke i form af et anlæg med en høj sleben granitsten bærende reformatorens portræt. Mindesmærket er udført af Aksel Hansen. Det siger næsten sig selv, at landsbyens kulturhus ligeledes er opkaldt efter Hans Tausen.