Handel i Køge Havn
Køge Havn.
Køge Havn.
Vinter i Køge Havn i slutningen af 1800-tallet.
Træskibe langs kajen i Havnen.
Intro
”International” er et ord, som ofte anvendes, når vi taler om økonomi og handel i dag. Men Køge Havn har altid haft en livlig trafik. Det kan man se i havnens regnskaber, hvor der dels skulle betales havneafgifter, dels told på varer.
I 1619 kom der 61 skibe til Havnen i Køge. 1638 var antallet øget til 159. I 1641 var det steget til 184 skibe. Man kan let forestille sig, at der har været meget stor travlhed i havnen, særligt efter høsten hvor kornet blev solgt videre. De udenlandske skibe kom først og fremmest fra Holland, Norge, Sverige samt byerne Rostock og Lübeck.
Fra Sverige er der særligt kommet træ og tømmer. Det kom dog særligt fra de danske områder Skåne, Blekinge, Gotland og især Halland. I 1646-47 kom der desuden skibe med tusindvis af enebærstager. De blev brugt til at bygge hegn med.
Køge havde den bedste havn i hele Køge Bugt. Det var navnlig korn, der blev udført fra havnen. Det kom til Køge fra et stort opland, der strakte sig fra Ringsted og op mod Roskilde. Køge har i perioder været Sjællands næststørste udskibningshavn for korn. Kun København var større. Udførslen af varer har udgjort 80 % af havnens handel og indførslen altså kun omkring 20 %. Det var særligt hollandske skibe, der købte korn i Danmark til det internationale marked. Det viser, hvor tidligt økonomien faktisk har været internationaliseret.
Havneafgifter og told på varer gav byen store indtægter fra de skibe, der lagde ind i havnen. Købmændene, værtshusholderne, gæstgiverne og mange andre tjente også godt på handel og på søfolkene.
Skibene bragte bl.a. klæde, byggematerialer, salt, tjære, kul, jern, glas og lidt krydderier og vin til Køge.