Halsted Kloster herregård
Den nye hovedbygning fra 1847-49, foto Finn Brasen
Den gamle fløj fra 1500-tallet, foto Finn Brasen
De to fløje på Halsted Kloster, foto Finn Brasen
Herskabsstalden på Halsted Kloster, foto Finn Brasen
Parken på Halsted Kloster, foto Finn Brasen
Intro
Halsted Kloster har siden 1719 været i familien Vinds eje. I dag hedder familien Krag-Juel-Vind-Frijs.
Lige så lang familienavnet er, lige så speciel er gårdens hovedbygning, der igennem historien har fastholdt en klosterstruktur bestående af to huse, hvoraf det ene siden 1849 har stået ubrugt her.
Halsted Kloster
Ullerslevvej 42
4900 Nakskov
Ullerslevvej 42: Den gamle fløj (1589-91 af Hans von Andorf), den nye hovedbygning (1847-49) og parken med muren mod Maribovej, den gamle stald i bindingsværk (1744), herskabsstalden i grundmur (1855)
Den gamle fløj fredet i 1918, udvidet i 1989.
Klosteret i Halsted blev anlagt som benediktinerkloster omkring år 1200, og kendes første gang fra skriftlige kilder i 1305. Kirken, der kom til at udgøre klosteranlæggets nordlige længe, daterer sig tilbage til 1177, og var frem til klosterets anlæggelse en landsbykirke i Halsted by.
Af det oprindelige kloster er kun den høje frie placering i landskabet ud til den nu tørlagte indre del af Nakskov Fjord bevaret, sammen med bygningsstrukturen omkring den tidligere klostergård og den nære forbindelse til kirken. Halsted Kloster formåede aldrig i klosterperioden at blive udbygget til et sammenhængende sluttet klosteranlæg. Omkring år 1300 bestod anlægget foruden af kirken kun af en grundmuret østfløj med sovesal for munkene samt muligvis en mindre sydfløj. Det kan ikke udelukkes, at der på klostergården har været lettere bygninger i bindingsværk.
I 1510 afbrændtes Halsted klosteret i forbindelse med lybækkernes hærgen. Klosteret genopbyggedes umiddelbart efter til et tofløjet anlæg åben mod vest. Frem til reformationen oplevede klosteret en opgangsperiode, hvor Halsted bl.a. i 1520 blev ophøjet til selvstændigt abbedi.
Efter 1536 blev klosteret indrettet til sæde for områdets lensmand. Igennem 1500- og 1600-tallet var Halsted i længere perioder udlagt som en del af de danske enkedronningers livgeding, og administreredes derfor til tider som regnskabslen.
I 1587 indberettede lensmanden Steen Brahe (1547-99), at de gamle klosterbygninger, som i mellemtiden var udbygget med et par fritstående, grundmurede bygninger mod vest, var stærkt medtaget. Han fik bevilling til at påbegynde en gennemgående renovering ligesom det besluttedes at forny anlæggets sydfløj. I mellemtiden overgik Halsted i 1588 til enkedronning Sophie (1557-1631), som derfor kom til at lægge navn til den nye, endnu stående, sydfløj – her benævnt Den Gamle Fløj eller Dronning Sophies Hus – opført 1589-91 ved bygmester Hans von Andorf, formentlig identisk med kongelig bygmester Hans van Steenwinkel den ældre (-1601).
Klosterets østfløj og den fritliggende vestfløj var bestemmende for den nye sydfløjs længde, der rejstes i to stokværk med hvælvede kældre, opmurede gavle og kviste samt mod gården to tårne – et midtfor til hovedvindeltrappen med skifertækte løgkuplede spir (1710), og et mindre, indrettet til fangerum med almindeligt spidst tag. Bygningsmaterialerne hentedes bl.a. fra Norge og Gotland (tømmer og spær), fra byggepladsen ved Nykøbing Slot, fra Laugholms Marked (lægtesøm og loftsøm) samt fra lenets skove, ligesom tolderen i Helsingør i 1591 fik besked på at købe 25.000 astrag (glaserede sten), når der kom en sending igennem sundet.
Den nye bygning var beregnet til lensmandens ophold, og indrettedes i første stokværk med tre sale. En stor sal i midten og to mindre i hver ende, hvoraf den østlige sal blev benævnt Dronningens sal. Loftrummet udnyttedes til kornloft.
I årene frem til midten af 1600-tallet udbyggedes Halsted løbende, så det omkring 1630 udgjorde et sluttet anlæg ved opførslen af skriverstuehuset mod vest, placeret mellem det i 1591 forhøjede porthus og det lave bryghus op ad kirkens tårn.
Den gamle østfløj blev grundet forfald nedbrudt i 1685, hvorved anlægget åbnedes op mod øst. Frem til midten af 1700-tallet dog endnu afgrænset af en høj hegnsmur, de sidste rester af østfløjens ydermur.
I 1710 undergik anlægget en tiltrængt renovering, udført af den lokale murermester i Nykøbing Falster, Christian Fritzscher, formentlig efter forlæg fra generalbygmester Vilhelm Frederik von Platen (1667-1732). Den uensartede vestfløj blev reguleret i højden ved nedtagning af øverste stokværk på porthuset. Muligvis nyopførtes den nordlige del af fløjen i samme forbindelse, så den fik det samlede ensartede udtryk, som kendtes fra 1740’erne. Sydfløjens gavle og fire kviste blev samtidig nedbrudt, og erstattedes af det endnu eksisterende valmtag. Desuden reguleredes det nederste stokværks vinduesrække ved indsættelse af 17 nye vinduer, ligesom en del af murværket fornyedes.
Frederik IV mageskiftede i 1719 Halsted med Jens baron Juel-Vinds (1694-1726) gods Juellinge på Stevns. To år efter ophøjedes Halsted til baroniet Juellinge, som herregården hed frem til 1922, hvor baroniet afløstes og fik sit gamle navn igen.
Hovedbygningen undergik i 1740’erne endnu en renovering, der tilførte anlægget barokkens regularitet samt rokokoens nære forbindelse til haven, der samtidig nyanlagdes i terrasser mod øst. Den lave vestfløj ombyggedes, og fik på begge sider midtfor tilført en frontispice, der markerede anlæggets centrum. Murværket blev samtidig hvidkalket og sydfløjens tårne nedrevet. Det trefløjede anlæg centreret om den lave midterfløj, hvori de repræsentative rum placeredes, og hvorfra der var direkte adgang til haven, fremstod med tydelige paralleller til overhofmarskal A.G. Moltkes (1710-92) Bregentved, ombygget 1749-50 efter tegninger af arkitekt N. Eigtved (1701-54).
Indvendig i sydfløjen – som rummede hovedbygningens beboelsesrum – kom en ny trappe til som erstatning for trappetårnet. Indretningen disponeredes med korridorer mod nord og beboelsesværelser mod det lunere syd.
Fløjen undergik endnu en renovering i midten af 1770’erne, der opdaterede rummene i Louis-Seize-stil, inden den i midten af 1800-tallet blev opgivet som herskabsbolig i forbindelse med Den Nye Hovedbygnings opførsel.
I forlængelse af, at familien Krag-Juel-Vind-Frijs tog permanent ophold på Juellinge i begyndelsen af 1800-tallet, og som følge af det generelle økonomiske opsving fra 1840’erne og frem, opstod ønsket om en udvidelse og renovering af den gamle hovedbygning.
I 1847-49 nedrev Frederik Julius greve Krag-Juel-Vind-Frijs (1821-85) den lave vestfløj og opførte vest for dens plads den nye fritliggende hovedbygning i to stokværk over kælder med pudsede mure – afstemt efter Droning Sophies Hus og kirken – kamtakkede gavle og markerede midtrisalitter på langsiderne. Arkitekten er ukendt. Den nye hovedbygning fremstår i overgangen mellem klassicismens sluttede bygningskrop med rene hvide facader, og den spirende historicismes leg med stilhistoriske virkemidler og dekorative udsmykninger. Hovedbygningen udsmykkedes med flere nygotiske dekorationer – bl.a. i vinduesåbningernes udformning og dekorationer, i loggiaens spidsbuede åbninger på indgangsfacaden, der foruden at skærme for vejret ved ud- og indstigning også bar en balkon, samt ikke mindst i gavlene og midtrisalitternes kamtakkede udformning med fodtinder.
Modsat periodens gængse boligindretning på herregårdene placeredes herskabsboligen på første sal i den nye hovedbygning, mens stueetagen indrettedes med havestue og gæsteværelser. Indretningen styredes af en lang gang på hver etage, som samtidig bidrog til adskillelse af herskab og tyvende.
Året efter afløsningen af baroniet Juellinge i 1921 fik herregården sit gamle navn Halsted Kloster igen.
Den nye hovedbygning har undergået flere istandsættelser, bl.a. i 1964 af arkitekt Arne Nystrøm, der har frataget hovedbygningen en del af dens nygotiske dekorationer. Midtrisalitterne har på begge facader gennemgået en forsimpling, der har fjernet den dekorative afslutning øverst med fodtinder og mindre kamtakker samt de to fodtinder nederst. Desuden er jernrækværket om balkonen over loggiaen fjernet, så der i dag kun er rækværk ved de tre døre i form af franske altaner. De oprindeligt dekorative sålbænke under første sals vinduer er ligeledes forsimplede.
Dronning Sophies Hus har siden herskabet flyttede over i den nye hovedbygning fungeret som opbevaringsrum, ligesom den i en periode har været bolig for herregårdens skytte. Igennem 1900-tallet har der desuden været indrettet vaskeri i nederste stokværk. Bygningen renoveredes udvendigt 1965-70 ved arkitekt Arne Nystrøm, der bl.a. rensede murværket, som oprindeligt har fremstået rødkalket, senere gul- og hvidkalket.
I 2015 er der ansøgt om affredning af Den nye hovedbygning og Dronning Sophies Hus.
Ejerrække
-1305 Kronen
1305-1536 Halsted Kloster
Ved reformationen til:
1536-1718 Kronen
Ved mageskifte til:
1718-1726 Jens baron Juel-Vind (1694-1726) til baroniet Juellinge - fra 1719 beliggende på Lolland
Gift med Ide Helle Margrethe baronesse Krag (1697-1738) til stamhuset Stenballegård
Ved arv til sønnen:
1726-1776 Jens baron Krag-Juel-Vind (1724-1776) til Værholm, baroniet Juellinge og stamhuset Stenballegård
Gift 1752 med Sophie Magdalene von Gram (1734-1810) til grevskabet Frijsenborg
Ved arv til sønnen:
1776-1815 Frederik Carl baron Krag-Juel-Vind (1753-1815) til grevskabet Frijsenborg, baroniet Juellinge og stamhuset Stenballegård
Gift 1777 med Frederikke Juliane komtesse Holstein (1758-1819)
Ved arv til næstældste søn:
1815-1838 Carl Ludvig greve Krag-Juel-Vind-Frijs (1780-1838) til baroniet Juellinge
Gift 1818 med Charlotte Frederikke de Roepstorff (1795-1861)
Ved arv til nevøen:
1838-1885 Frederik Julius greve Krag-Juel-Vind-Frijs (1821-1885) til Gottesgabe og baroniet Juellinge
Gift 1847 med Benedicte Christiane Polly komtesse Reventlow (1829-1906)
Ved arv til sønnen:
1885-1907 Jens Christian greve Krag-Juel-Vind-Frijs (1854-1907) til baroniet Juellinge
Gift 1880 med Agnes Sophie Louise komtesse Ahlefeldt-Laurvig (1850-)
Ved arv til sønnen:
1907-1926 Frederik lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs (1882-1926) til baroniet Juellinge, afløst 1926 hvorefter til Halsted Kloster og Havgård
Gift 1908 med Helle Vibeke komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs (1886-1974)
Ved arv til sønnen:
1926-1959 Niels lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs (1910-1959) til Halsted Kloster og Skelstofte
Gift 1941 med Irene komtesse Ahlefeldt-Laurvig (1918-1996)
Ved arv til sønnen:
1959- Mogens Erhard Frederik greve Krag-Juel-Vind-Frijs (1948-) til Halsted Kloster og Skelstofte
Gift første gang med Suzanne Elisabeth Rasmussen (1940-), skilt
Gift anden gang 1989 med Jytte Øhrstrøm (1950-)