Hald Hovedgård
Hald Hovedgård fra siden. Hald Hovedgård
Hald Hovedgård front. Hald Hovedgård
Tegning af Hald Hovedgård . Trykt efter Ferdinand Richardts forlæg
Intro
Herregården Hald ved Hald Sø syd for Viborg tilhørte i 1300-tallet den mægtige herremand Niels Bugge. Senere kom den under biskoppen af Viborg. Efter reformationen blev Hald krongods. I 1664 blev den privat herregård. Hald har tilhørt staten siden 1948...
Herregården Hald ved Hald Sø syd for Viborg tilhørte i 1300-tallet den mægtige herremand Niels Bugge. Senere kom den under biskoppen af Viborg. Efter reformationen blev Hald krongods. I 1664 blev den privat herregård. Hald har tilhørt staten siden 1948. Der er tre middelalderlige voldsteder på området. Det fjerde Hald fra 1700-tallet lå i den nuværende park og er forsvundet. Det nuværende femte Hald er opført omkring 1787. Bygningen består af en fløj i en etage med et tårnagtigt midterparti. Gården er i dag et refugium for forfattere.
''Skiftende borgmode ''
Middelalderen var en urolig tid, og stormændene byggede borge for at beskytte sig. Næsten alle middelalderborge er væk. Kun de kunstige banker eller voldsteder, som borgene lå på, er tilbage. Ved Hald er der hele tre. Brattingsborg øst for det nuværende Hald er nok ældst. Midt i 1300-tallet flyttede stormanden Niels Bugge ned på en lille ø i søen, der nu er halvø. Her lagde han Gammelhald på en høj banke, beskyttet af både søens vand og stejle sider. Da biskop Jørgen Friis i 1520’erne anlagde det tredje Hald på et næs i søen, var kanonen blevet en trussel. Derfor blev borgens bygninger lagt lavt, beskyttet af høje jordvolde, der kunne standse kanonkugler.