Hald
Halds nuværende hovedbygning blev opført i i 1789 i nyklassicistisk stil. Den blev opført nord for den eksisterende hovedbygning og blev opført som en portfløj med en gennemkørsel i midterpartiet.
Intro
Hald har været kendt siden middelalderen og har haft flere forskellige hovedbygninger med forskellige beliggenheder i området omkring Hald Sø.
''Lensmændene på Hald Slot 1536-1662
'''''''''''Af Ole Degn, Viborg'''
Læs mere om Hald på [http://herregaardskortet.dk/cases/hald/ herregaardskortet.dk
]'' ''
''I næsten 130 år var Hald Slot centrum for et kongeligt len i Jylland, Hald Len. Ved hjælp af skriftlige kilder og arkæologiske fund er det muligt at komme tæt på administrationen og dagliglivet på Hald Slot i 1500- og 1600-tallet. De kongelige len blev i 1662 omdannet til amter, hvor Hald Len blev til Hald Amt. Selve gården Hald blev i 1664 solgt til brødrene de Lima, da kronen bortsolgte store dele af sine besiddelser til dækning af den enorme gæld, der var en følge af Svenskekrigene. ''
'' ''
''Oprettelsen af Hald Len 1536''
Med Reformationens indførelse 1536 blev den katolske kirkes besiddelser inddraget. Det gamle bispeslot Hald med tilhørende godsområde blev til Hald Len – ét af 51 kongelige hovedlen. Øverst stod lensmanden, der blev tildelt lenet af kongen, og havde en dobbelt funktion. Han skulle dels administrere de fæstegårde som kongen ejede i området, krongodset, dels havde han en række øvrighedsfunktioner over hele befolkningen inden for lenets område.
Hovedsædet lå ved Hald Sø i den tidligere bispegård, som nu fik navnet Hald Slot, og som var centrum i et meget stort område, der fra Limfjorden i nord strakte sig sydover i en halvcirkel øst og vest omkring Viborg. Dertil kom hele øen Mors. Geografisk var Hald Len blandt de største i landet, og dertil kom yderligere en del fæstegårde, der i begyndelsen lå spredt over et meget stort område.
''Lensmandens opgaver ''
Lensmanden var bestyrer af krongodset, og skulle sørge for at fæstegårdenes bygninger blev vedligeholdt, at markerne blev dyrket og skovene ikke blev forhugget. Han skulle sikre, at gårdene var besat og ikke stod øde. Han skulle holde bønderne ved lov og ret, men også agere deres forsvarer ved forurettelser. Han repræsenterede kongen i retssager og handler. Og ikke mindst opkrævede han kongens indtægter.
Hald Len gav kongen store indtægter, først og fremmest fra fæstebøndernes årlige afgift, landgilden, der blev betalt i naturalier og penge. Dertil kom afgifter ved overtagelse af fæstegårde (stedsmål), bøder fra retssager (sagefald), forskellige former for told og de såkaldt ekstraordinære skatter, som blev stadigt hyppigere. Hald Len skulle indkræve skatterne både fra lenets egne bønder, fra de mindre lensmænd, fra gejstlighedens og adelens bønder og fra selvejerbønder.
Derudover var lensmanden kongens stedfortræder i en række funktioner. Det gjaldt offentliggørelse af kongelige forordninger, udnævnelse af herredsfogeder og andre embeder. Han sørgede for at lovovertrædelser blev retsforfulgt og bøderne inddrevet. Med sin stilling som mellemled mellem centraladministrationen i København og den lokale forvaltning, skulle han forsyne kongen med informationer i form af breve og indberetninger. Han havde tilsyn med købstæderne og visse militære funktioner, således tilsyn med adelens pligt til at stille ryttere til den såkaldte rostjeneste.
Oprettelsen af et nyt embede som stiftslensmand overdrog de verdslige funktioner fra den tidligere katolske kirke til kongens lensmand. Lensmanden på Hald måtte agere forsvarer for kirkens præster og gods, han indkrævede kongens del af den tidligere bispetiende og havde tilsyn med, at kirkernes indtægter blev anvendt på rette måde.
'' ''
''Hald Slot – kongeligt administrationscentrum''
Lenets hovedsæde på Hald Slot har været et vigtigt centrum i det midtjyske område. Fra indkrævning af kongens indtægter til den lange række af administrative opgaver, har Hald Slot direkte og indirekte haft relationer til næsten alle mennesker over et stort område.
Bygningerne på Hald afspejlede lenets størrelse og betydning. Inden for store volde var selve Hald Slot indrettet i den tidligere bispeborg. Her fandt man lensmandens bolig og forskellige administrative funktioner.
Uden for voldene lå ladegården med stalde og lader, der var centrum for selve bedriften. Herfra udgik arbejdet på Halds egne jorder og besætning, fiskeri i søen og jagt i skovene, samt en livlig trafik af vogne, der afleverede bøndernes afgifter i naturalier og hentede eller bragte varer. ''''
'' ''
''Lensmænd på Hald''
På Hald Slot sad der i perioden 1536 til 1662 i alt 17 lensmænd. Stillingen som lensmand var eftertragtet, både økonomisk og statusmæssigt. Embedet gav store indtægter, og derudover var lensmændene ofte medlem af den særligt fornemme rigsrådsadel.
Rigsrådet udgjorde med kongen landets regering, og hele syv af lensmændene havde sæde i rigsrådet samtidigt med, at de sad på Hald. I deres karriereforløb havde de som regel gjort tjeneste ved hoffet, ved militæret eller i centraladministrationen. For nogle var Hald Len deres første, mens andre tidligere havde været lensmænd. Ved at flytte erfarne lensmænd fra andre steder, eller andre landsdele, kunne betydelige ekspertise blive tilført administrationen på Hald.
I modsætning til de senere amtmænd var lensmændene ofte født i nærliggende områder som Himmerland, og en del i det øvrige Jylland. Næsten alle lensmænd ejede desuden en herregård i samme område.
''Afviklingen af Hald Len''
Hald Len blev 1662 til Hald Amt, og lensmandens øvrighedsfunktioner overgik til en amtmand. Selve Hald Slot med hovedgårdsjord, skove og fæstegårde blev i 1664 solgt til brødrene de Lima, da kronen bortsolgte store dele af sine besiddelser til dækning af den enorme gæld, der var en følge af Svenskekrigene.
''Fakta''
Adresse: Ravnsbjergvej 76, 8800 Viborg
Kommune: Viborg Kommune
Tidligere: Viborg amt, Nørlyng herred, Dollerup sogn
Ejer: Naturstyrelsen (2017)
Funktion: Landbrug, skovdrift: naturskov, landskabsudstilling, kursusvirksomhed, kulturelle arrangementer (2017)
Størrelse: Ager 110ha, eng 52ha (2017)
Offentlig adgang: Ja
Fredning: Hovedbygning er fredet (2017)
Besøg [http://www.haldhovedgaard.dk/ haldhovedgaard.dk]
Læs mere om Hald på [http://danskeherregaarde.dk/15740.aspx danskeherregaarde.dk]
''Hald Castle 1536-1662
'''''By Ole Degn, Viborg
''''' ''
''For almost 130 years Hald Castle was the centre of a royal fiefdom in Jutland: Hald Len. Through written sources and archaeological finds, it is possible to arrive at a close-up picture of the administration and day-to-day life at Hald Castle in the 16th and 17th centuries. In 1662, the royal fiefdoms were transformed into new administrative districts of shires [Danish''': amt'''] and Hald Len thus became Hald Amt. The actual manor itself was sold in 1664 to the de Lima brothers, when the Crown sold off large parts of its possessions to cover the enormous debt that had resulted from the prolonged warfare with Sweden. ''
'' ''
''The establishment of Hald Len in 1536''
The introduction of the Reformation in 1536 led to seizure of the Catholic Church’s possessions. The old bishop’s palace of Hald and the appurtenant estate became Hald Len – one of 51 main royal fiefdoms. In charge was a nobleman, who held the fiefdom by royal appointment. He held the title of '''lensmand''' and had a dual function. Part of his job was to manage the estate and copyhold farms [Danish: '''fæstegårde'''] belonging to the king in the district, the crown land; the other involved a number of authoritative tasks in relation to the population within the district of the fiefdom.
The headquarters was located on the banks of Hald Lake in the former bishop’s palace, which was now called Hald Castle, the centre of a huge area that stretched from the Limfjord in the north southward in a semicircle, east and west around the city of Viborg. The whole island of Mors was also part of the fiefdom. In geographical terms, Hald Len was one of the largest in Denmark. Also attached to Hald Castle was a number of copyhold farms, which were initially scattered over a very large area in Jutland.
''The '''lensmand'''''
The lensmand was manager of the crown land. It was his job to make sure that the buildings on the copyhold farms were maintained, that the fields were cultivated and that the forests were not over hewed. He had to make sure that the farms were occupied and not deserted. He had to make sure that the peasants abided by the law, but he also acted as their defender in the event of grievances. He was the Kings representative in lawsuits and transactions. Last but not least, he collected the king’s taxes.
Hald Len gave the king a huge amount of revenue: primarily from the rent-paying copyhold farms which paid an annual rent in goods and money [Da: landgilde]. Revenue also resulted from the start of a new tenure [Da: stedsmål], fines from lawsuits [Da: sagefald], various types of customs duties and the so-called “extraordinary” taxes, which became increasingly frequent. Hald Len had to collect royal taxes both from the tenants serving under the fiefdom, from tenants serving under minor fiefdoms, or under the clergy and the nobility, and from ‘freehold’ peasants.
The lensmand also served as the king’s representative in a number of functions. This included publication of royal regulations, the appointment of district bailiffs and other official business. He made sure that breaches of the law were prosecuted and fines were paid. In his capacity as intermediary between the central administration in Copenhagen and the local administration, he had to provide the king with information in the form of letters and reports. He supervised the market towns and certain military functions, thereby making sure that the nobility fulfilled their obligation to charge knights to military service.
The creation of the new office of diocesan reeve transferred the secular functions from the former Catholic Church to the king’s lensmand. The lensmand at Hald henceforth had to serve as defender of the Church’s priests and property. He collected the king’s share of the former bishop’s tithe and made sure that revenue from the churches were deployed correctly.
'' ''
''Hald Castle – a royal administration centre''
The fiefdom’s headquarters at Hald Castle was an important centre in Central Jutland. From the collection of the king’s taxes to the broad range of administrative tasks, Hald Castle had both direct and indirect relations to nearly everyone within a huge area.
The buildings at Hald reflected the size and importance of the fiefdom. Surrounded by huge ramparts, Hald Castle was established in the former bishop’s palace. This was where the''' lensmand’s''' house and various administrative functions were located.
Outside the ramparts was the home farm with stables and barns: the centre of farm production. This was the centre for farming on Hald’s own lands and livestock, fishing in the lake and hunting in the forests, along with the busy toing and froing of carts delivering taxes in kind and fetching or bringing goods. '''''''
''The lensmænd at Hald 1536-1662''
During the period 1536 to 1662, a total of 17 '''lensmænd '''inhabited Hald Castle. The appointment were always given to men of noble birth and was a coveted one, both financially and in terms of status. The office yielded huge income, and the '''lensmand '''was often a member of the highly distinguished privy council of the realm.
Together with the king, the council formed the country’s government. As many as seven lensmænd sat in the council of the realm, while holding the post at Hald. In the course of their careers, they had generally served at court, in the army or in the central administration. For some of them, Hald Len was their first, but others had already held other fiefdoms. Transferring experienced lensmænd from other places or other parts of the country meant that the administration at Hald benefited from significant expertise.
Unlike the later sheriffs [Da: amtmand], the lensmænd were often born in nearby areas of Jutland. Nearly all lensmænd also owned a manor in neighbouring districts.
''The decommissioning of Hald Len''
''In 1662, Hald Len became Hald Amt, and the administrative functions and authorities were transferred to a sheriff. In 1664, the actual Hald Castle, along with its farmland, forests and copyhold farms, was sold to the de Lima brothers, when the Crown sold off large parts of its possessions to cover the enormous debt that had resulted from the devastating wars with Sweden 1640-1660.
''Publiceret''