Hadsund Færgested


Hadsund færgen. Fra 1855 og til færgeriets nedlæggelse i 1904 blev færgen trukket over fjorden ved hjælp af et tov.


Hotel Hadsund. I 1855 blev der bygget et nyt gæstgiveri til færgeriet (i dag Hotel Hadsund).


Aagaardsstedet. Før privilegiet blev givet, lå der kun få spredte gårde og husmandssteder ved fjorden.


Carlshaab. De første købmandsgårde blev bygget på bar mark. På første sal var der kornmagasin.


Privilegium. Den 1. december 1854 fik Hadsund sit handelsprivilegium.


Broindvielse. Ved broindvielsen i december 1904 var byen pyntet med granguilander og flag.


Hadsundbroen . Hadsundbroen og de to jernbaner bragte mange turister til Hadsund.


Hadsundbroen med sejlskib. Hadsundbroens midterfag kunne svinges til side, så skibene kunne passere.


Torvedag. Hadsund blev til som en handelsplads og fik naturligvis også sin centrale torveplads.


Hadsund 1878. Hadsund set fra syd, 1878. Gæstgivergården og kornpakhusene dominerede landskabet.


Den nye Hadsundbro. I dag foregår færdslen over Mariager Fjord ad den nye Hadsundbro fra 1976.


Udsigt over fjorden. Hadsund - byen med de røde tage - skylder færgeriet sin eksistens.

Intro

Hadsund var oprindelig navnet på det sted, hvor Mariager Fjord er smallest. Her blev der i middelalderen etableret et færgested. Færgeriet var privilegeret. Det vil sige, at ingen andre måtte drive færgeri i en afstand af en mil...

Hadsund var oprindelig navnet på det sted, hvor Mariager Fjord er smallest. Her blev der i middelalderen etableret et færgested. Færgeriet var privilegeret. Det vil sige, at ingen andre måtte drive færgeri i en afstand af en mil. Færgemanden havde hjemsted på sydsiden af fjorden indtil 1770'erne, hvor færgeriet flyttede nord for fjorden. Den gamle rofærge blev i 1855 erstattet af en trækfærge. Færgedriften ophørte i december 1904 ved indvielsen af den første Hadsundbro, som var en svingbro. I 1926-28 byggede man broens svingfag om, og i den forbindelse blev der for en tid igen færge på Hadsund. ''Fede tider'' Det var gode tider for dansk landbrug i 1830'erne. Bønderne kunne sælge meget korn, blandt andet til England. Landsbyerne i Sydøsthimmerland lå bare langt fra de nærmeste købstæder. Derfor var det svært for egnens bønder at afsætte deres korn og kreaturer. I 1838 blev det tilladt at holde to årlige markeder i området. Man lagde markederne ved færgestedet. Det lå centralt og forbandt landevejene til Aalborg, Hobro, Mariager og Randers. De to årlige markeder opfyldte dog ikke behovet. I 1854 fik Hadsund privilegium som handelplads. Det gjorde Hadsund til en rigtig by. Før 1854 lå der blot et par gårde og huse på bakken oven for færgestedet. I dag har Hadsund 5000 indbyggere.