Haarby Mølle og Elværk

Oversigt over Mølleområdet

Frode Lunds Stregtegning

Haarby Mølledam

Haarby Mølle og Elværk

Mølletappen

Intro

En mølles kraft regnes til at være 100 mands arbejde, når det gjaldt at male korn. Og evnen til at udnytte vandkraften bliver set som et samfundsmæssigt og teknologisk skift, der kendetegner den allertidligste industrialisering.

''1. Haarby Mølle og Elværk'' En mølles kraft regnes til at være 100 mands arbejde, når det gjaldt at male korn. Og evnen til at udnytte vandkraften bliver set som et samfundsmæssigt og teknologisk skift, der kendetegner den allertidligste industrialisering. Dette kort er tegnet af Signe Hommelhoff som en illustration i udgivelsen ”Vandkraftens kulturarv”, (2006) hvor anlægget i Haarby visualiseres. Dette er den øverste delen af anlægget. Fra mølledammen er der to udløb, som reguleres af stemmeværker. Det ene fører vandet til vandhjulet, det andet kaldes frisluse, og kan styre overløbsvandet i regnfulde perioder. Fra 1905 var interessen stor for at udnytte vandkraften til elektricitet, og Haarby Mølle & Elektricitetsværk blev etablere. På det tidspunkt var vandmøllen overdraget til godsejer Brüning Hansen på Løgismose. ''2. Vindmøllen fra Strandby'' Møllen vi ser i spor efter på turen, blev flyttet fra Strandby i 1914. I 1929 blæste vingerne af Vindmøllen fra Strandby, og den stod i en årrække ”vingeløs”. I dag møder vi sporene efter den på vores vandring i kulturlandskabet. Efter en brand i 1926 blev mølleriet nedlagt, herfra handlede det om elproduktion alene. I 1938 blev elektricitetsværket udvidet, idet byens industri stillede større krav til forsyningen. Under anden verdenskrig kunne værket levere strøm ved at håndværk, industri og landbrug fik hver deres køretid. ''3. Dambrug'' Du kan langs åen syd for mølledammen se mere regelrette former i landskabet. Dette er spor efter dambrug. Allerede omkring 1900 fik Brüning Hansen er forretningsidé. Han lod udgrave et antal bassiner syd for den øverste mølledam, hvor han holdt ørreder. Når fiskene var vokset til yngelstørrelse, blev de fyldt over i store beholdere, for derefter at blive transporteret til Flemløse Station. Her kom de videre med toget fra Flemløse, og deres slutdestination var Schweiz, hvor de igen kom i bassiner, hvor de kunne blive store og fede og blive serveret på de flotte restauranter. ''4. Frode Lunds fortolkning '' Mølleanlægget her i Haarby har også inspireret tegner Frode Lund (1900 – 1980) i sin visuelle dokumentation af fynske vandmøller, som i alt rummer 455 motiver. Frode Lund oplever en tid, hvor antallet vandmøller daler i forrygende fart, og tegningerne er hans forsøg (mellem 1936 og 1956) på at holde fast i noget, der er ved at forsvinde. På den måde producerer han spor, i håbet om, at viden om vandmøllerne stadig kan leve videre trods at de forsvinder med høj hastighed fra landskabet. '''''Frode Lund skriver: ''''' "Da det i 1930’erne gik op for mig, at de fynske vandmøller var i fare for totalt at forsvinde, besluttede jeg at prøve at fastholde motiver, hvor det endnu var muligt. - På dette tidspunkt var der stadig mange steder, hvor man kunne bjergtages ved synet af brusende vandmasser over snurrende vandhjul. Søgte man ind, hvor knasende kværne og knirkende knakkehjul larmede, kunne man blive ængstelig for at blive høreskadet. Mølleriet var overalt præget af melstøv fra kværnene, det hang som en sød duft i luften, lejrede sig på alt inventar i rummet: kværne, sække, i vinduerne med deres spindelvæv – ja selv mølleren var hvidpudret fra kasket til træskosnuderne. En mere dyster romantik slår en i møde i undermøllen, hvor det store gravhjul med uhyggelig vælde suser omkring sin akse i et mystisk mørke og i en underlig atmosfære af muggen mudderduft stammende fra den gærende sumpede bund. – Her færdes man helst i solide gummistøvler. – Her er et eldorado for møllens fede rotter, der ganske vist levede i konstant livsfare, fordi mølleren gerne sørgede for en rigelig besætning af katte, og måske tilmed stillede sin lumske hjemmelavede rottefælde op." Frode Lund afslutter sit forord med at udtrykke et ønske: Det er mit håb, at disse tegninger må blive betragtet med den agtelse, som de før så dejlige steder har krav på. Jeg formoder, at mange nulevende (i 1973) vil nikke genkendende til meget i samlingen. Jeg kunne meget ønske, at nuværende og kommende skoleelever vil kunne få udbytte af at arbejde med bogens indhold af motiver, når skolen og lejrskolen stiller opgaver af lokalhistorisk art. (Frode Lund, Fynske vandmøller, 1973. Her har vi Frode Lunds tolkning af den bagerste sluse. I 2006 blev der endvidere etableret et omløb, således at fisken skulle kunne bevæge sig frit uden at komme i klemme i sluserne.

''Sendt til publicering'' Klar til redaktion

''Publiceret''

''"Intet vandløb må løbe i havet uden at gøre landegavn"'' - Det sagde Valdemar Atterdag tilbage i 1300-tallet. Og siden den gang er der anlagt mellem 4000-5000 opstemninger og bygningsværker her i landet med henblik på at udnytte vandløbene, inden de løber i havet. Her i Haarby kan vi spore møllefunktionen tilbage til 1589. Den er formodentlig ældre, men i 1589 besøgte Biskop Madsen Haarby Mølle, og han noterede at møllen på det tidspunkt har 2 overfaldskværne. Vandet, får vi at vide, kommer fra Weldekilde i Kyng Sougen (Køng sogn) og Waltofte March (Voldtofte Mark). Vi får at vide, at møllen kan male både vinter og sommer, selv om det om sommeren er noget mere besværligt, når tørken indtræffer. Vi får også at vide, at møllehusene, så som stuehusene med de andre møllehusbygninger, er noget som mølleren selv holder. I dag er der en række spor tilbage i landskabet, og turen giver dig et indblik i de spor, du ser i landskabet, når du går tur på stien.