Højriis


Højriis . Højriis


Tegning af Højriis. Trykt efter Ferdinand Richardts forlæg. Gården skiftede mærkant udseende efter denne gengivelse

Intro

Højriis på Mors fremstår som en nygotisk herregård. Den er i sin nuværende form resultatet af to store ombygninger i anden halvdel af 1800-tallet. Med hvide mure, kamtakkede gavle og slanke spir har bygningen et drømmeagtigt præg, der sætter fantasien i gang...

Højriis på Mors fremstår som en nygotisk herregård. Den er i sin nuværende form resultatet af to store ombygninger i anden halvdel af 1800-tallet. Med hvide mure, kamtakkede gavle og slanke spir har bygningen et drømmeagtigt præg, der sætter fantasien i gang. Herregårdens nuværende ejere har valgt at satse på turisme og oplevelsesøkonomi, der sammen med traditionelt landbrug, skovbrug og udlejning af huse betaler for de restaureringer, der er gennemført i de seneste 15 år. Parken rummer blandt andet en gifthave, som blev anlagt i 2002 i samarbejde med gartner og forfatter Annemette Olesen. ''”Der er sket noget frygteligt!”'' Hvert år skriver Vibeke von Schwerin, der er tredje generation på Højriis, et nyt afsnit i en mordgåde, som de besøgende kan være med til at løse. Oldfruen, Karna Blom, står for billetsalget og møder hver dag de besøgende med et skingert råb: ”Det var godt, I kom, der er sket noget frygteligt”. Således bliver scenen sat til en spændende detektivjagt, hvis omdrejningspunkt naturligvis er slottet, der med sin let overdrevne nygotiske stil er den perfekte ramme om sådan en oplevelse. Mordgåden er en klassisk krimi anno 1929. En fiktiv familie befolker hovedbygningen med møbler, tøj, tasker og hemmeligheder, der alt sammen indgår i årets plot.