Højby Ås.


Højbysvinget omkring 1960. I højre side af billedet ses en gangsti, der fører op på toppen af det, der er tilbage af Højby ås. Denne knold kan ses i dag. Bag ved husene ses en flad mark, her løb åsen frem til slutningen af 1800 tallet.


Her ses hvordan åsen følger Knullen overfor AP motorcenter. Midt i billedet ses Højby Svinget, det hvide hus.


Set fra jernbanen. I midten ses Højby Friskole


Der blev stadig gravet grus først i 1900 tallet. Her ved udløbet af "Gamle Hestehøjvej" i Svendborgvej

Intro

Dette grønne område er beliggende mellem Hestehøjvej og Klaus Berntsensvej. Her lå en lille del af Højbyåsen der blev gravet bort i 1700 tallet.

'''Af: Thorben Jørgensen,''' Åse opstår som et led i isens afsmeltning og er isens absolut sidste aftryk på landskabet. Åsens materialer er aflejret af smeltevandsfloder og består af sand og grus sorteret af det rindende vand. Smeltevandet løb i tunneller i eller under isen og der hvor vandets fart tog af, blev der afsat lag af sand og grus. Det landskabelige resultat, når isen er smeltet helt bort, er aflange bakker fem, ti eller måske 15 meter over terræn. Åsbakkerne snor sig som lange roekuler gennem landskabet. Med deres nærmest frit tilgængelige indhold af sand og grus udgør de i vore dage et sårbart landskabselement. Mange steder i Danmark ligger åsene da også som landskabsruiner efter omfattende grusgravning. Højby Ås er Fyns største åssystem og kan følges på en ca. 20 km strækning fra Allerup til et område vest for Nørre Broby.

Før i tiden hentede bønderne i Højby sand og grus i åsen til deres gårde og kommunen til vedligeholdelse af sognets veje. Med håndkraft og med begrænset transportkapacitet er det formentlig foregået rimelig nænsomt. Senere er udnyttelsen af åsens råstoffer blevet mere intensiv. F.eks. skriver Lars Viinholt-Nielsen i sin bog om Svendborgbanen: '''”Grus fik man fra åsen mellem Lindvedgård og Højby ”.''''' '' ''I vore dage udgør den delvist bortgravede ås en grøn kile med rekreative stier og beplantning. ''

''Publiceret''