Hærvejen
Hærvejen ved Grathe Hede
Intro
Hærvejen er en betegnelse for den hovedfærdselsåre eller det vejstrøg, som går ned gennem Jylland. Det er ikke en anlagt vej, men et større net af veje, som opstod i oldtiden.
Hærvejens placering er ikke tilfældig og skyldes istidens præg på det jyske landskab. Hærvejen går langs den jyske højderyg, dvs. det sted i landskabet, hvor det er nemmest at komme tørskoet ned gennem Jylland, da åer og bække udspringer på hver side af højderyggen. Dette har haft stor betydning, inden landskabet blev drænet i 1800-tallet.
Strækningen forbandt riget med Tyskland og blev i middelalderen brugt som pilgrimsvej og til at transportere stude. Mange hære har ganske givet også benyttet korridoren ned gennem Jylland, som navnet antyder, men navnet kan også komme af ordet hær i betydningen ”skare”. Det vil oversat til nudansk være ”befærdet vej”.
Flere afgørende begivenheder i Danmarkshistorien finder sted ved Hærvejen.
23. oktober 1157 stod det afgørende slag mellem Valdemar den Store og Svend Grathe på Grathe Hede. Svend flygter fra slaget, som en slagen mand og ender med at blive myrdet ikke langt fra Hærvejen. Han begraves uden pomp og pragt i Grathe Kapel.
Efter slaget stod Valdemar som enekonge over landet, og han og hans to sønner sikrede landet velstand i de næste knap 100 år. Det er den tid, vi kalder Valdemartiden, og her de første skridt mod det Danmark, vi kender i dag, blev taget. Med Valdemarerne fik landet kongelig arvefølge, en nedskrevet fælles danmarkshistorie, et fælles flag og fælles lovgivning.
Det var heller ikke langt fra Hærvejen, at Erik Klipping mistede livet i 1286, da de sammensvorne slog ham ihjel.
''Publiceret''