Gøngerne
Svend Poulsen Gønge (th.) i færd med at narre den svenske oberst Sparre i baghold ved at udgive sig for ordonnans i svensk tjeneste.
Mindesten for Svend Poulsen.
Intro
Da Sjælland var besat og København var under belejring under Anden Karl-Gustav Krig, udsendte kongen Svend Poulsen med det formål at organisere en modstandsbevægelse.
Svend Poulsen drog ud og spionerede mod de svenske soldater og skaffede oplysninger. Herefter slog Svend Poulsen og hans mænd til mod besættelsestropperne, når de mindst ventede det.
Det skete overalt i området mellem Køge og Præstø. Fra sommeren 1658 til vinteren 1659 kæmpede Svend Poulsen med gønger og partisaner. Fra skjulesteder i skovene angreb de fjenden for at ”…gøre caput så mange, vi kunde overkomme”. Sådan fortæller Svend Poulsen det i en indberetning til den danske konge.
Svend Poulsen fik navnet Gøngehøvdingen i Carit Etlars roman fra 1853, hvor han blev fremstillet som en dansk nationalhelt. Han tjente således som forbillede for mange frihedskæmpere under den tyske besættelse i 1940-45. Der er mange myter om Svend Poulsen, som ofte gengives i de mange skønlitterære værker, filmatisering og andre populære fremstillinger.
Svend Poulsen blev født i Halland eller Skåne i Göinge Herred, sandsynligvis i 1610. Vi ved meget lidt om hans tidligste år og opvækst.
Som ca. 15-årig deltog han i Christian 4. krige i Nordtyskland.
Da svenskerne besatte Skåne, Halland og Blekinge under Torstenssonkrigen i 1643, kæmpede han på dansk side. I 1657 blev han hyret af den danske konge til at hverve soldater. De fik tilnavnet ”snaphaner”, opkaldt efter hanen på det skydevåben de brugte.
Efter svensk fremgang i Sydsverige, kæmpede Svend Poulsen mod svenskerne på Sjælland i 1657-58.
Under Københavns belejring blev han sendt ud af kongen for at hverve soldater og kæmpe som partisan. Ved Stormen på København var Svend Poulsen efter sigende igen tilbage i København og kæmpede med sine ”gønger” ved Nørrevold.