Gøhlmannsvej

Gøhlmannsvej 18-20. Kolding Stadsarkiv

Gøhlmannsvej. Kolding Stadsarkiv

Vandtårnet på Gøhlmannsvej og Gøhlmanns Mølle på Dyrehavevej 198. Kolding Stadsarkiv

Hotel Møllegården, Gøhlmannsvej. Restauratør O.Rønnow Poulsen. Kolding Stadsarkiv

Gøhlmannsvej 52. "Frisørhuset". Kolding Stadsarkiv

Intro

Gøhlmannsvej navnet er fra ca. 1905 - 10. Omkring 1875 blev den kaldt Den gamle vej til Vejle og i 1902 Nørrebakke (nederste stykke) og Vejle Landevej (øverste stykke).

I februar 1907 modtog byrådet en henvendelse underskrevet af en lang række borgere om navngivning af vejstrækningen Nordbanegården-Munkenborg. De anførte, at vejstrækningen havde forskellige postadresse f.eks. Nørrebakke, Nørrevang, Nørremark, Gamle Landevej, Ved Gøhlmanns Mølle eller Ved Munkenborg. De foreslog vejstrækningen benævnt Gøhlmannsgade.

Forslaget belv behandlet i Byrådets møde 7. marts 1907 og resultatet blev at vejstrækningen blev benævnt Gøhlmanns Vej (avisens stavemåde). I vejviseren 1910 anvendes dog stavemåden Gøhlmannsvej.

Ved navngivningen blev tænkt på garver og møller P.J. Gøhlmann, der byggede Gøhlmanns Mølle.

Peter Jørgen Gøhlmann (1809-1884) var én af de betydeligste erhvervsdrivende i Kolding i 1800-tallet.
Han blev født i Haderslev i 1809. Faderen var garver. En ældre bror var særdeles aktiv blandt de slesvigsk-holstensk sindede borgere i Haderslev. Som 22-årig fik P.J. Gøhlmann i 1831 borgerskab i Kolding som garver.

Han etablerede sig med garveri i Låsbygade, hvor han byggede en efter tidens forhold stor og smuk gård Låsbygade 14, hvor siden bl.a. ”Casino” og Kolding Ferieby fik adresse.

Som erhvervsmand var han blandt de mest foretagsomme. Mellem Langelinie og Borgergade havde han teglværk og på Kolding Havn havde han kalkbrænderi. Som bygherre opførte i han hovedparten af husene på østsiden af Langelinie og de fleste af husene på den nordlige side af Blæsbjerggade. Han drev også saltkogeri, cindersbrænderi og mølle.

Denne mølle Gøhlmanns Mølle beliggende på Nørre Banke, som det hed dengang, var indrettet til både vind- og dampkraft. Han drev også et par landejendomme i Ejstrup og forsøgte sig som skibsreder. Omkring 1880 flyttede han ned på havnen i den ejendom, der siden blev kendt som ”Skandinavien”.

Det fortælles at han færdedes i selskab med to store hunde, der kunne indgyde respekt. Hans familiebaggrund og måske også hans egne sympatier var egnet til at skabe mishag i en tid med stærke nationale modsætninger mellem dansk og tysk.

I Kolding er han mindet ved vejnavnet Gøhlmannsvej.

I begyndelsen af det 20. århundrede skete der en betydelig vækst i husbyggeriet både nord og syd for Kolding, hvilket betød større krav til de kommunale gas-, elektricitets- og vandværker. For at kunne forsyne den nordlige bydel med vand blev der i 1916 oprettet et vandtårn på Gøhlmannsvej, mens rørlægningen til den sydlige bydel først blev påbegyndt i 1921.

Dette ottekantede vandtårn, med en kapacitet på 300.000 liter vand, er således det ældste af de 3 vandtårne i Kolding og blev tegnet af arkitekt Andreas Thomsen Hagerup (1856-1919). Han stod bl.a. også bag plejehjemmet Låsbyhøj, Kolding Eksportmarked (senere Marina Syd) samt en del huse i palæstil som f.eks. Næsset på Fjordvej, Borrehus på Gl. Kongevej og Villa Capri på Strandvejen. Tårnet er en tro kopi af vandtårnet i Nykøbing Falster (opført i 1909), og Kolding Kommune blev faktisk stævnet for at have kopieret det.

Tårnets udsigtsplatform i lanternespiret befinder sig 76,5 meter over havets overflade. I en turistguide fra 1919, "8 Dage i Kolding og Omegn", beskrives det, hvor langt man egentlig kunne se fra tårnets top i klart vejr med kikkert: - Mod syd ”…ses tydeligt Christiansfeld By og flere sønderjydske Kirketaarne. Omtrent ret mod Vest ses Lejrskov Kirke, og længere ude , en Kende til Syd, den store Stationsby Vejen. I meget klart vejr kan man om Formiddagen i en god Kikkert se det 48 km fjerne Taarn paa Ribe Domkirke. Mod Nord ses ganske nær Bramdrup Kirke, længere ude den skønne Alminddal og Skovene ved Munkebjerg. Mod Nordøst øjner man (ligeledes i meget klart Vejr) Bogense med den lille Æbelø. I Øst ses Kolding Fjord i hele dens Udstrækning til Løverodde, Fænø og Fyns Kyst, i Sydøst Skamlingsbanken, Skovene ved Lillebæltskysten, og fjernt ude Assens By…”.