Gundestrup

Gundestrup 1. Gundestrupkedlen, gud med hjortetakker.

Gundestrupkedlen 2. Delfinrytter på Gundestrupkedlen.

Gundestrupkedlen 3. Løver på Gundestrup.

Gundestrupkedlen 4. Krigere spiller på krigstrompet, carnyx, på Grundestrupkedlen.

Gundestrupkedlen 5. Rytter på Gundestrupkedlen

Gundestrupkedlen 6. Ryttere på Gundestrupkedlen.

Intro

Gundestrupkedlen blev fundet i maj 1891. Da man gravede tørv i Rævemosen ved Gundestrup øst for Aars, stødte man pludselig på en kostbar sølvkedel udsmykket med mærkværdige billeder. Gundestrupkedlen er fra jernalderen, cirka 100 år f.Kr. Den blev sat ned i mosen som et værdifuldt offer til højere magter. På kedlens yderside er gengivet forskellige guder. Nogle har med liv, frugtbarhed og skønhed at gøre, andre med død og tilintetgørelse. På indersiden ses blandt andet en procession af krigere og en tyreofring. ''Krigsbytte fra syd?'' Hvor kommer Gundestrupkedlen fra? Elefanter, løver og flere eksotiske guder tyder på, at kedlen kommer fra fjerne egne mod syd eller sydøst. Stilen og teknikken peger mod thrakerne, et folk, der levede i Bulgarien og Rumænien, og flere af tegningerne er knyttet til kelterne, der dengang levede i Centraleuropa. Gundestrupkedlen må derfor være fremstillet, hvor de to folk levede tæt sammen på Balkan. Hvordan kom kedlen til Danmark? Det er usikkert, hvordan Gundestrupkedlen nåede til Danmark. Den blev sandsynligvis bragt hjem af de jyske kimbrer efter deres krigstogter langt mod syd. Måske fik de den som en alliancegave, eller de tog den som krigsbytte. ''Korridor til Balkan'' Stilen og teknikken på Gundestrupkedlen tyder på, det var thrakerne, der lavede den. Et folk, der levede i Bulgarien og Rumænien, og flere af tegningerne på Gundestrupkedlen er knyttet til kelterne, der i århundrederne før Kristi fødsel levede i Centraleuropa. Gundestrupkedlen må derfor være fremstillet, hvor de to folk levede tæt sammen på Balkan. Men Gundestrupkedlen er ikke det eneste fund fra dengang, der vidner om danske forbindelser til de thrakiske folkeslag. Et sværd fra Hjortspring Mose på Als er enægget og med indadkurvet æg. Det må være fremstillet under indflydelse fra sværd, der var populære på Balkan. På Gundestrupkedlens bundplade kan man se et sværd af denne form. En prægtig guldhalsring fra Dronninglund i Vendsyssel er formentlig lavet ved Sortehavskysten eller i Ukranie. Omkring Kristi fødsel begyndte man i Norden at fremstille store pæreformede guldperler, såkaldte berlokker. Inspirationen må være kommet fra thrakiske værksteder, hvor der blev fremstillet perler, som i miniature efterlignede forskellige former for sølvkander og sølvbægre. I Norden har man vendt en thrakisk ’kandeperle’ på hovedet, og den nordiske perleform var skabt. Det er usikkert, hvordan Gundestrupkedlen nåede til Danmark. Den blev sandsynligvis bragt hjem af de jyske kimbrer efter deres krigstogter langt mod syd. Måske fik de den som en alliancegave, eller de tog den som krigsbytte.