Guldbryllupsanlægget med Dagmars Dreng og Våren


Våren, Dyrehaven i Skanderborg


Våren, Dyrehaven Skanderborg


Dagmars Dreng, Dyrehaven Skanderborg

Intro

I står nu i Guldbryllupsanlægget ved Kvindefiguren Våren, udført af billedhuggeren Mathilius Schack Elo i anledning af landsudstillingen i 1937. Det år lykkedes det nemlig Skanderborg i at få ”Landsudstillingen for Teknik, Kultur og Natur” til byen.

Dyrehavens pavilloner indgik i landsudstillingen i sammenhæng med hele Guldbryllupsanlægget. Der blev bl.a. opsat en flagstang på 50 meter, som skulle være Danmarks største. Der var kongeligt besøg og underholdning fra Det Kgl. Teater i friluftsteatret i Dyrehaven. Ja, det anslås, at ca. 130.000 gæster var til landsudstillingen. Selve Guldbryllupsanlægget var etableret tredive år tidligere, nemlig i anledning af Christian 9.’s og Dronning Louises guldbryllup i 1892. Kigger I over på den anden side af Horsens-vej, kan I se skulpturen ”Dronning Dagmars Dreng”, som er udført af Svend Lindhart og som referer til folkevisen om Valdemar Sejrs dronning Dagmar. Da Dagmar lå syg i Ribe og mærkede døden nærme sig besluttede hun sig for at sende bud efter kongen, der opholdt sig på Skanderborg Slot. Budet blev sendt i form Dronningens væbner, drengen Karl af Rise, som straks sadlede sin hest og red til Skanderborg efter kongen. Men ak – trods Karls tapre ridt var dronningen var død inden kongen nåede frem.


http://www.storyturen.dk/media/27555/Scanderborg09Guldbyllupsa.mp3