Guldbrakteaten fra Elbæk Skov


Guldbrakteat fundet i Elbæk Skov


Forslag til rekonstruktion af fabeldyret på brakteaten.


En brakteat af samme type som brakteaten fra Elbæk. Fundet ved Kørup med metaldetektor.

Intro

Guldbrakteaten blev fundet ved strandkanten nær Elbæk Skov i 1938. Fundet udmærker sig dels ved en speciel produktionsform dels ved fundstedet, da brakteater oftest bliver fundet i forbindelse med skattefund eller begravelser. Guldbrakteaten er danefæ og dateret til perioden omkring år 500 e. Kr.

''Hvad er en brakteat? ''Brakteaten fra Elbæk Skov består af en tynd guldplade med en vægt på 2,2 gram og en diameter på 2,2 cm. En brakteat er et hængesmykke, og betegnelsen brakteat stammer fra latin, '''tyndt blik'''. Elbæk-brakteaten er dekoreret langs kanten med 13 kringlelignende udsmykninger. Motivet forestiller et stiliseret dyr. Både motiv og kant er udsmykket med filigrantråde - et meget delikat guldsmedearbejde. Filigran består af tynde tråde og perler af guld eller sølv. ''En usædvanlig brakteat'' Brakteaten fra Elbæk adskiller sig fra andre brakteater både i produktion og fundsted. Elbæk-brakteatens motiv er gennembrudt, hvilket er meget sjældent. Andre eksemplarer stammer fra Sverige og Hjarnø i Horsens Fjord. Normalt blev en brakteat produceret ved brug af en matrice. Matricen er en fordybet form, hvori smykkets motiv formes ved at presse eller slå på metallet. På Elbæk-brakteaten er dyremotivet blevet klippet ud af bagsiden. En anden ting, der gør Elbæk-brakteaten speciel, er dens fundsted. Den blev fundet langs strandkanten. Normalt findes brakteater mest i skattefund eller begravelser. Måske har en uheldig person tabt smykket på en sejltur over Horsens Fjord.

''Efter romersk forbillede'' Brakteaterne er fremstillet i tiden omkring 450-550 e.Kr. De er forholdsvis normale fund for arkæologer i Norden. Der er fundet omkring 1000 brakteater i Europa. Heraf stammer to tredjedele fra Norden og mange fra Danmark. I området omkring Horsens blev der i 2016 fundet en lignende guldbrakteat. Den blev fundet med metaldetektor. Læs om [https://historiskatlas.dk:/Guldbrakteat_fra_Kørup_(15360) guldbrakteaten fra Kørup]. Man kender ikke den eksakte baggrund for brakteaterne. Nogle mener, at brakteaterne er en efterligning af de romerske kejsermedaljoner. De blev givet til undersåtter af den romerske kejser som tegn på tro tjeneste og som diplomatiske gaver til udenlandske fyrster En anden teori er, at forbilledet er romerske guldmønter med kejserportrætter. Den slags mønter er der fundet mange af i området nord for Romerriget. De øverste i jernalderens hierarki brugte de smukke guldmønter - forsynet med øsken - til at hænge om halsen. Senere er skandinaverne så begyndt at udsmykke hængesmykkerne med motiver fra deres egen billedverden. ''Krigerelitens religiøse smykke'' Brakteaterne kommer frem i en tid, hvor der i Norden er ved at opstå en ny krigerelite. Elitens kvinder markerede deres status ved at bære guldsmykker om halsen, mens mænd smykkede sig med guldringe. Nogle motiver har formentlig rod i den religiøse billedverden. Brakteaternes motiver er forskellige. De skal formentlig tolkes i lyset af tidens religiøse forestillingsverden og politiske magtkampe. Nogle af billederne kan vise jernalderens krigerelite og deres ceremonier, eller måske billeder af asatroens guder, såsom Odin. Måske ser vi på brakteaterne de ældste vidnesbyrd om den forestillingsverden, vi kender mere detaljeret fra vikingetiden?

''Fundet på en badetur'' Brakteaten blev fundet i 1938 af Esther Fisker fra Viby ved Århus, der var ude at bade i Horsens Fjord. Langs strandkanten fandt hun pludselig et stykke guld i vandet. En guldsmed i Horsens vurderede det til at være 24 karat guld. Efterfølgende blev guldstykket fremvist på Nationalmuseet, hvor det blev bekræftet, at der var tale om en oldtidsgenstand. Af uforklarlige årsager fik hun lov til at tage den med sig hjem. Esther Fisker forærede smykket til hendes søster, da hun tog sin eksamen som lærer. Siden var brakteaten i familien Fiskers eje, hvor den i mange år blev passet rigtig godt på. ''På museum efter 60 år'' I 1998 afleverede den dengang 82-årige Esther Fisker brakteaten på Moesgård Museum. Herfra blev den sendt til Nationalmuseet, der erklærede brakteaten som danefæ. Siden har brakteaten været udstillet på Horsens Museum.

''Publiceret''

''Gold bracteate from Elbæk'' A bracteate is a small, thin plate of gold with a motif in the middle. The Iron Age people in Scandinavia used the small coin-like objects as jewelry around their necks. The Elbæk-bracteate is 2,2 cm wide, with a weight of 2,2 grams. The bracteate features a motif of a stylized mythological creature. This particular bracteate is part of a rare group of bracteates. In this group, the motif is not produced by using a press, but the motif is cut out from the backside. The only other known examples of these are two bracteates found in Sweden and bracteates found on nearby Hjarnø. The bracteates were produced in the time around 450-550 AD. They were probably influenced by contact with the Roman Empire. Some believe that they are an imitation of Roman imperial medallions. The Emperor gave these to loyal subjects. Others believe that they are mirrored by the Roman coins with portraits of the Emperor. Bracteates appear in a time were a new warrior-elite began to establish itself in Scandinavia. This upper class distinguished themselves by wearing gold jewelry. Some of the bracteates probably have a religious motif, either by showing rituals or by depicting deities such as Odin. Some might show the faces of the Iron Age nobility.