Gudenåen og Trækstien
Formidlingsstation langs Trækstien
Intro
Gudenåen, som blev dannet af smeltevandet efter sidste istid, er Danmarks længste å og strækker sig 160 km. Åen blev i 1736 kortlagt af Skipper Gylliam, men først i 1850’erne blev den reguleret og trækstien anlagt. Hermed udgjorde Gudenåen den vigtigste transportvej mellem Silkeborg og Randers.
I 1736 sendte kongen Skipper Gylliam ud for at opmåle og kortlægge åen. Favn for favn blev åen minutiøs opmålt, og Gylliam lavede på den baggrund et næsten 70 meter langt håndtegnet og farvelagt kort over strækningen.
Gylliams opmålinger viste dog, at kongens ønske om pramfart på åen ville blive nærmest umulig på grund af de store sten, sandbanker og gamle pæle fra broer og fiskegårde. Projektet med at gøre åen sejlbar i 1700-tallet blev derfor droppet.
Allerede i starten af 1800-tallet blev Gudenåen brugt til fragt af træ, men det var først i 1840’erne med anlæggelsen af Papirfabrik og handelspladsen Silkeborg, at Gudenåen for alvor begyndte at blive udnyttet til transport af gods.
For at gøre det muligt at sejle med pramme blev Gudenåen i 1850’erne reguleret og gravet dybere. Især mellem Silkeborg og Tange blev der lavet store ændringer. Åen var inden da flere steder 60-80 meter bred, men nu blev den indsnævret til max. 30 meter. Der blev fjernet ålegårde og sandbanker og 2-300 kampesten. Nogle af de største sten blev sprængt med dynamit! Åslyngninger blev rettet ud med stenhøfder, og der blev anlagt en regulær træksti, der kunne bruges, når prammene skulle trækkes mod strømmen.
Trækstien blev 3 meter bred og der blev anlagt små stensatte tunneller, for at sidevandløb kunne løbe under stien. På den måde kunne heste og kuske lettere passere.
''Publiceret''