Gudenåen - Tordrup voldsted


Oversigt over slotte, borge og voldsteder langs Gudenåens hovedløb. Tegning : Charlotte Munch

Intro

I dag er voldstedet helt sløjfet, men en gang i middelalderen blev der her i engen ned til Gudenåen bygget en gård, som vi finder omtalt i kilderne første gang i 1310.

Udgravninger viser, at der i middelalderen blev anlagt en 60 x 60 meter stor borgbanke ca 50 meter fra Gudenåen. En ca. 100 meter lang vejdæmning førte mod syd til en naturlig sandbanke, hvorpå der blev anlagt en firsidet borgbanke, omgivet af voldgrave samt en gårdbanke. På bankerne har arkæologer fundet rester af flere huse, som har afløst hinanden, samt potteskår fra 1300- og 1400-tallet.
Gården var oprindeligt i privat eje men Dronning Margrethe overtog den og det tilhørende gods. I midten af 1500-tallet blev hovedbygningen nedrevet og materialerne brugt til at opføre Dronningborg Slot i Randers. Tilbage var ladegården, som under navnet Torup ladegård en tid lang lå under Dronningborg slot.

Efter Svenskekrigene blev gården i 1661 overdraget til Mogens Friis, som i 1671 oprettede baroniet Frisenvold af Torup, - der herefter hed Frisenvold - og Løjstrup. I 1924 blev det meste af jorden solgt fra, og udstykket til 20 statshusmandsbrug


Gudenåen gav med de mange vådområder gode muligheder for at opføre forsvarsanlæg i det uvejsomme og derfor svært indtagelige terræn. Det vandrige område udgjorde barrierer i landskabet, og placerede man borgen på et strategisk vigtigt sted, havde man mulighed for at overvåge og kontrollere færdslen.
I langt de fleste tilfælde kender man ikke tidspunktet for opførelsen af de middelalderlige forsvarsanlæg langs Gudenåen, men byggeriet må ses i sammenhæng med den politiske udvikling i landet. Da Valdemar Sejr døde i 1241 ”da faldt i sandhed kronen af de danskes hoved” som forfatteren til den middelalderlige Rydårbog (1250 – 1300) udtrykker det. De næste 100 år var præget af politisk uro, intern splid, økonomisk tilbagegang, og pantsættelse af landet. Det hele kulminerede med, at Danmark ikke havde nogen konge fra 1332 til 1340. Alle, som havde jordisk gods, havde god grund til at sikre sig i denne urolige periode, så derfor blev der i disse år bygget mange større og mindre borge rundt om i landet. Også ved Gudenåen. De fleste borge langs åen er formentligt opført i 1300-tallet. I enkelte tilfælde kan man via dendrokronologisk datering af træværk sætte et ret præcist årstal på opførelsen, men i de fleste tilfælde kender vi ikke anlægstidspunktet.


Hofmeister, Erik : Gudenåens kulturhistorie. 2012 Olsen, Rikke Agnete & Connie Jantzen : Voldsteder i Danmark. En vejviser. Jylland I. 1999 Olsen, Rikke Agnete & Connie Jantzen : Vand og voldsteder. I : E. Hofmeister (red.) : De ferske vandes kulturhistorie i Danmark. 2004, s. 209 – 216