Gudenåen - Pragtøkserne ved Ulstrup
De to pragtøkser fra Ulstrup. Efter Skalk, 2010
Intro
Tæt ved Ulstrup dukkede to smukt dekorerede pragtøkser fra yngre stenalder frem fra den mørke muld langs Gudenåen
Ved Ulstrup fandt man i 1940 en stor dekoreret praktøkse i bronze fra dolktiden (2400 – 1700 f.v.t.). Øksen blev fundet i en opdyrket mose tæt ved Gudenåen. I 1952 dukkede endnu en pragtøkse frem på samme mark. Selvom de to økser i form og ornamentik ikke er identiske, menes de at have hørt sammen. Deres form er beslægtet med tidens flade, bredbladede arbejdsøkser, men både størrelsen og dekorationen viser, at der må være tale om processionsøkser, d.v.s. økser, der er blevet brugt i optog, i kultiske processioner.
De to økser stammer fra Irland, og når vi her ved Ulstrup omkring 20 kilometer fra Gudenåens udløb i Randers Fjord støder på udenlandske økser, skyldes det åens funktion som transportvej og indfaldsport for varer fra Kattegat til det indre af Jylland.
I dolktid var importen af metalgenstande velorganiseret og regelmæssig, og kom ikke blot fra Centraleuropa, men også fra Irland. Dolke og økser af irsk form er fundet i betydeligt antal i Danmark, og de to praktøkser fra Ulstrup føjer sig ind i dette mønster. De har som processionsøkser haft en stor symbolværdi, og er netop derfor blevet ofret til de højere magter og nedlagt i vådområdet som led i et kultisk ritual.
I oldtidens religiøse forestillingsverden så man floder og vandløb som bindeled mellem menneskenes verden og åndernes verden. Vi finder det bl.a. i den nordiske mytologis fortælling om floden Sir, der flyder fra menneskenes land til de dødes. Også floden Styx i den græske mytologi har tilsvarende betydning. Man anså også vådbundsområderne for at besidde en særlig kraft, som både kunne være menneskene til gavn og skade.
Af disse grunde ofrede man i søer, vandløb og moser. Offergaverne var udtryk for ærefrygt eller hyldest, bøn og tak, de vigtige sider af menneskers forbindelse til deres guddomme, men det er langtfra altid klart, hvad det enkelte offer betyder.
Man ofrede for at holde sig på god fod med ånderne eller guderne. Det kunne ske, når man skulle i krig, som en bøn om krigslykke, eller som taksigelse for en sejr. Måske var det nødvendige, faste gaver, som skulle til, for at sikre gudernes velvilje, så de til gengæld skænkede det, som var nødvendigt, for at livet kunne gå sin gang : Byttedyr i skoven, fisk i åen, god avl på markerne og sunde dyr i staldene. Måske ofrede man også for at markere store begivenheder i hvert menneskes liv : Når det lille barn blev modtaget og anerkendt i gruppen, når de unge kom i puberteten, ved ægteskaber og begravelser.
Butler, Iay : Irske bronzeøkser fra Ulstrup. KUML, 1955, s.36 – 45
Frost, Lise: Flodfund. Skalk. 2010, nr.2, s. 11 – 15
Hofmeister, Erik : Gudenåens kulturhistorie. 2012
Koch, Eva: Kirkens forgængere – forhistoriske offerfund fra ferskvandsområder. I : E. Hofmeister (red.) : De ferske vandes kulturhistorie i Danmark. 2004, s. 333 - 243