Gudenåen - Okkerfabrikken i Silkeborg
Okkerfabrikken ved Silkeborg omkring 1900. Foto: Silkeborg Arkiv
Intro
Okker er et specielt råstof fra vådområder, og det blev fra 1879 og 50 år frem brugt i Danmarks eneste okkerfabrik, som lå ved Gudenåens udløb af Silkeborg Langsø.
Den gule okker blev hentet fra bl.a. Lysbro ved Silkeborg og Salten Langsø. Herefter blev det på okkerfabrikken slemmet i bassiner, tørret på træhylder og derefter brugt som farvestof i maling.
Det var Silkeborg Farvefabrik, som producerede den gule jordfarve, men det er ikke meget, man ved om fabrikken. Den blev opført i 1879 og menes at stå i direkte forbindelse med eller være identisk med okkerfabrikken, der blev etableret sammesteds.
I 1885 beskæftigede Silkeborg Farvefabrik 8 ansatte og producerede 300.000 pund okker. Fabrikken blev fjernet fra firmafortegnelsen så sent som i sommeren 1929.
Boe, Hans : Okkerfabrikken. Utrykt manus. Silkeborg Arkiv
Hofmeister, Erik : Gudenåens kulturhistorie. 2012
Madsen, Bent L. : Råstoffer fra de ferske vande. I : E. Hofmeister (red.) : De ferske vandes kulturhistorie i Danmark. 2004, s. 144 – 149
Befolkningen langs Gudenåen har gennem årtusinder hentet mange nyttige råstoffer fra åen og dens vådområder.
Gennem en årtusind lang periode gravede man tørv i moserne langs Gudenåen og brugte det som brændsel. Det var datidens olie. Mange bønder gravede tørv til eget brug. Andet blev afsat. Da pramfarten blomstrede i 1800-tallet fik det mange bønder på åens nedre strækninger til at grave mere tørv i deres moser, fordi de med pramfarten langt lettere kunne afsætte det i Randers. Her var der et stort behov på grund af det stigende befolkningstal. Tørv blev en af pramfartens største varegrupper, og i Randers blev det solgt på kajen “Tørvebryggen”.
Moserne rummede også et andet godt råstof, myremalm, som man kunne udvinde jernmalm af. I Gudenåområdet er der fundet flere spor efter jernudvinding i jernalderen. Særligt i det Midtjyske Søhøjland var der med de vidstrakte skove og relativt rige forekomster af myremalm gode forudsætninger for at producere jern. Helt frem til de første år af 1600-tallet blev der produceret jern i området.
Langs åens og søernes bredder vokser siv og tagrør, som gennem tiden er blevet brugt til flere formål. Tagrørene blev brugt som tækkemateriale til tagene, og søkogleaks, dunhammer og andre sivarter blev brugt til at lave sko, måtter, skamler og andre håndværksprodukter. Sivene blev høstet om sommeren, hvorefter de blev bundtet i neg, så de kunne tørre. I den mørke tid om efteråret og vinteren brugte man så sivene til at lave de forskellige produkter.