Gudenåen - Nyttige råstoffer fra den store ådal
Tagrør fra Gudenåen blev brugt som tækkemateriale til tagene. Tækkemanden Valdemar Flohr var kendt i hele Gjern-området.Foto : Gjern lokalhistoriske arkiv
Jern udvundet af myremalm fra moserne langs Guden åen blev brugt til mange formål. Jernkniven på billedet er fundet i Gjern øst for Gudenåen. Kniven blev fundet i stolpehullerne fra et hus fra det andet århundrede efter vor tidsregning.
Gudenådalen. Foto: Lars Nygaard
Tørvebryggen i Randers 1885. Kajen fik navn efter en af hovedprodukterne for pramfarten, nemlig tørv, der i store mængder blev fragtet til den stadigt voksende by. Illustreret Tidende, 1885
Intro
Beboerne langs Gudenåen har gennem tiden ikke blot nydt godt af åens rige fiskebestand. Man har også hentet mange nyttige råstoffer til forskellige formål i åen og ådalen.
Befolkningen langs Gudenåen har gennem årtusinder hentet mange nyttige råstoffer fra åen og dens vådområder.
Gennem en årtusind lang periode gravede man tørv i moserne langs Gudenåen og brugte det som brændsel. Det var datidens olie. Mange bønder gravede tørv til eget brug. Andet blev afsat. Da pramfarten blomstrede i 1800-tallet fik det mange bønder på åens nedre strækninger til at grave mere tørv i deres moser, fordi de med pramfarten langt lettere kunne afsætte det i Randers. Her var der et stort behov på grund af det stigende befolkningstal. Tørv blev en af pramfartens største varegrupper, og i Randers blev det solgt på kajen “Tørvebryggen”.
Moserne rummede også et andet godt råstof, myremalm, som man kunne udvinde jernmalm af. I Gudenåområdet er der fundet flere spor efter jernudvinding i jernalderen. Særligt i det Midtjyske Søhøjland var der med de vidstrakte skove og relativt rige forekomster af myremalm gode forudsætninger for at producere jern. Helt frem til de første år af 1600-tallet blev der produceret jern i området.
Langs åens og søernes bredder vokser siv og tagrør, som gennem tiden er blevet brugt til flere formål. Tagrørene blev brugt som tækkemateriale til tagene, og søkogleaks, dunhammer og andre sivarter blev brugt til at lave sko, måtter, skamler og andre håndværksprodukter. Sivene blev høstet om sommeren, hvorefter de blev bundtet i neg, så de kunne tørre. I den mørke tid om efteråret og vinteren brugte man så sivene til at lave de forskellige produkter.
Hofmeister, Erik : Gudenåens kulturhistorie. 2012