Gudenåen - Ildfestregattaerne


Hjejlen fører an i Hjejleflåden under ildfestregattaerne


Når Hjejleflåden returnerer til havnen i Silkeborg under Regatta-dagene afsluttes det med et storslået fyrværkeri

Intro

Folk fra nær og fjern kommer for at opleve det forunderlige og magiske samspil mellem lys, farver og vand under ildfestregattaerne

Ildfestregattaerne trækker tusindvis af gæster til Silkeborg og Silkeborgsøerne, som i ildfestdagene er en eksplosion af farver, lys og folkefest. Ildfestregattaerne blev første gang gennemført i 1899, og i begyndelsen blev regattaerne afviklet i forbindelse med andre arrangementer i byen. I 1899 var anledningen et stort ungskue, i 1904 en boghandlerkongres og i 1908 et landsskyttestævne. Efterhånden som disse ildfesters ry bredte sig, blev selve ildfestregattaen imidlertid det egentlige. Det var åbent for alle at købe billet, og alle turistbådene rykkede ud på turen op ad åen, ud i Brassø og tilbage efter mørkets frembrud. Langs åbredden var husene illuminerede og det samme var turistbådene og de mange mindre private både, der fulgte dem i kølvandet. Ved ankomsten til Silkeborg blev det hele sluttet af med et gigantisk fyrværkeri. Og sådan er det stadig.

Ildfestregattaen har op gennem tiden udviklet sig til store traditionsrige folkefester. De gennemføres ca. hvert tredie år.


Dalsgaard Larsen, Keld m.fl: Hjejlen og det skønne Silkeborg. 2011
Hofmeister, Erik : Gudenåens kulturhistorie. 2012