Gudenåen - Hvilested kro
Pramdragere på Gudenåen.
Hvilested kro nær Ans var en af pramdragerkroerne langs Gudenåen. Foto: Bjerringbro lokalhistoriske Arkiv.
Fire pramdragere. Maleri af Eiler Løndal (1887 - 1971). Maleriet hænger på Silkeborg rådhus
Trækstien langs Gudenåen med angivelse af de forskellige måder prammene blev drevet frem på i 1800-tallet. Tegning: Charlotte Munch
Hestetrukket pram på op ad Gudenåen mod Silkeborg. Udateret. Foto: Silkeborg Arkiv.
To pramme passerer hinanden på Gudenåen. Tegning af Hans Schmidt, 1887.
Intro
I dag er den væk, men tidligere bød Hvilested Kro på et hvil for de mange pramdragere, som sejlede de store pramme på Gudenåen
For de mange pramfolk, som i 1800-tallet sejlede og trak prammene frem og tilbage mellem Silkeborg og Randers var kroerne langs Gudenåen et helle, et nødvendigt hvilested.
En af kroerne på den slidsomme vej hed meget betegnende Hvilested Kro og den var blandt de såkaldte ”pramdragerkroer”. Til dem hørte også kroerne i Resenbro, Svostrup, Kongensbro, Ans og Åbro. Her kunne hestene hvile og pramfolkene få sig et måltid mad, en dram, slappe af og få ny energi til strabadserne.
Hvilested Kro lå tæt ved Ans, hvor Tange Sø skulle anlægges, og blev nedlagt.
Læs mere om pramdragerstien og pramfarten
1800-tallets pramfart havde sit eget hierarki. Øverst stod de købmænd, som organiserede pramfartens handel, og som måske også ejede nogle pramme.
Pramføreren var fartøjets skipper, men kunne også være prammens ejer. Han stod ved roret og styrede prammen, og han skulle kende åen ind og ud for at følge sejlrenden. Som hjælp om bord havde pramføreren i regelen to pramkarle. Deres gøremål var mange. Kunne man gå for sejl, var det deres opgave at trimme sejlene, men de skulle også stage – og i ugunstig vind var stagning deres hovedopgave. Opstod der risiko for grundstødning, måtte pramkarlene med deres stager søge at holde prammen fri, men røg man alligevel på grund, måtte de hoppe i vandet og med deres såkaldte vuppestang søge at vrikke prammen løs.
Nederst i hierarkiret var pramdragerne, som var pramfartens proletariat. Deres opgave var simpelthen at trække prammene fra Fladbro vest for Randers til Bjerringbro. Det var et ekstremt hårdt og slidsomt arbejde. Hver mand havde en sele over skulderen og stokke til at stage fremad. Turen gik langs den smalle træksti, smattede og mudrede åbrinker eller undertiden i vand til livet, når de skulle passere render og grøfter, som i pramfartens tidligere fase ikke var brolagte. Når de nåede til Bjerringbro afmønstrede de, og gik tilbage til Randers for at få en ny tur. Pramdrageren skulle ikke være mange år i erhvervet, før dette slidsomme arbejdes særlige kendetegn – den krumme ryg – blev en del af hans fremtoning.
Bondesen, Peter : Pramfart. Skalk. 1997. nr. 2, s. 20 – 28
Harboe, Bjarne : Handel og pramfart i Midtjylland i 1800-tallet. Fortid og Nutid. 1999, s. 169 – 256
Hansen, J.C. : Trækstien og pramfarten paa Gudenaa. Fra Viborg Amt. 1936, s.26 – 94
Hofmeister, Erik : Gudenåens kulturhistorie. 2012
Jacobsen, Chr. : Gudenå. Fiskeri, pramfart, kraftværk.1981
Knudsen, Vagn m.fl. (red.): Ans gennem tiderne. Ans Borgerforening 1909 – 2009. 2008
Trækstien Randers – Silkeborg. Brochure. Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet. 2008