Gudenåen - Østergård hovedgård


Pramme på Gudenå ved Langå. Maleri af Carl Thomsen. 1873


Østergaard ved Gudenåen. Foto: Østergaard


Oversigt over slotte, borge og voldsteder langs Gudenåens hovedløb. Tegning : Charlotte Munch

Intro

Østergaard Hovedgård har gennem tiden nydt godt af beliggenheden tæt ved Gudenåen.

Vi ved ikke hvornår Østergaard blev opført, men den træder frem i historien sidst i 1300 tallet. De nuværende bygninger er opført 1839-40, og Østergaard Hovedgaard er en af de få herregårde i landet, hvor det oprindelige anlæg er bevaret uændret siden opførelsen. Østergård blev anlagt ganske tæt på Gudenåens bredder, hvor den i middelalderens urolige tid kunne kontrollere sejladsen på åen samtidig med at man kunne benytte den som vandvej. Østergård har haft sin egen ladeplads ved Gudenåen. Her kunne prammene lægge til, og tage varer med. Godsets havde både egen mølle, teglværk og mejeri, så mel, mursten og mejeriprodukter blev i 1800-tallet sejlet østpå til den hastigt voksende ”storby”, Randers. Placeringen tæt på åen gav i vid udstrækning også mulighed for at bruge engarealerne til græsning og høslæt. Ved Østergård blev engene således brugt i forbindelse med opdræt af stude, som var et vigtigt aktiv for gården. Også åens fiskerigdom nød man godt af på hovedgården, hvor der lå en af åens store laksegårde, som var bortfæstet.
Udover den primære landbrugsdrift, udlejer Østergaard i dag lokaler til mange formål, bl.a. fester, brylluper, kurser med videre. Aktiviteterne omfatter også værelsesudlejning til lystfiskere og kanofolk, hus til helårsbeboelse samt lagerplads til erhvervs-formål. Nord for avlsgården ved Gudenåen er der teltplads for naturfolk.


Hofmeister, Erik : Gudenåens kulturhistorie. 2012 Østergård hovedgård


Gudenåen gav med de mange vådområder gode muligheder for at opføre forsvarsanlæg i det uvejsomme og derfor svært indtagelige terræn. Det vandrige område udgjorde barrierer i landskabet, og placerede man borgen på et strategisk vigtigt sted, havde man mulighed for at overvåge og kontrollere færdslen.
I langt de fleste tilfælde kender man ikke tidspunktet for opførelsen af de middelalderlige forsvarsanlæg langs Gudenåen, men byggeriet må ses i sammenhæng med den politiske udvikling i landet. Da Valdemar Sejr døde i 1241 ”da faldt i sandhed kronen af de danskes hoved” som forfatteren til den middelalderlige Rydårbog (1250 – 1300) udtrykker det. De næste 100 år var præget af politisk uro, intern splid, økonomisk tilbagegang, og pantsættelse af landet. Det hele kulminerede med, at Danmark ikke havde nogen konge fra 1332 til 1340. Alle, som havde jordisk gods, havde god grund til at sikre sig i denne urolige periode, så derfor blev der i disse år bygget mange større og mindre borge rundt om i landet. Også ved Gudenåen. De fleste borge langs åen er formentligt opført i 1300-tallet. I enkelte tilfælde kan man via dendrokronologisk datering af træværk sætte et ret præcist årstal på opførelsen, men i de fleste tilfælde kender vi ikke anlægstidspunktet.