Gudenåbåden


Bygning af Gudenåbåd.


Maleri af Vilhelm Kyhn med Gudenåbåd i forgrunden.


Kan den flyde? Prøvetur i nybygget gudenåbåd.


Principper for bygning af Gudenåbåd. Samme form for og agter, så båden kan gå ubesværet ind og ud gennem siv. Tegning: Holger Garner.

Intro

Gudenåbåden var tidligere en almindelig bådtype på Gudenåen og søerne på Ry-egnen, men er nu helt forsvundet. Bådtypen har i generationer været bygget og brugt af lokale fiskere og andre, der havde brug for en let båd til fiskeri, jagt og transport.

Gudenåbåden er en klinkbygget pram med spring, dvs. let buet bund og spids for- og agterstavn.
Den har formentlig været brugt på egnen siden middelalderen, men først i 1800-tallet har vi beskrivelser og afbildninger af den.

Båden blev bygget af billige materialer og uden brug af tegninger. Der var som regel tale om hjemmebyggeri, idet disse både oftest blev bygget af fiskerne selv.
Sædvanligvis var den ca. 14 fod lang og malet mørkegrøn, men med variationer i både størrelse og farve.
Der kendes eksempeler på Gudenåbåde i overstørrelse, der fungerede som rofærger ved Svejbæksnævringen. ”Færgen” ved Svejbæk kunne medtage adskillige passagerer og cykler.

Bådtypen med spring og spids for- og agterstavn er udviklet til brug i søer og åer, idet båden kunne sejle ubesværet ind og ud gennem siv og pga. den buede bund let kunne lande ved en lavvandet bred. Der findes stadig lidt ældre folk i Ry og omegn, som har sejlet med og også prøvet at bygge en Gudenåbåd. Nogle af disse folk har på opfordring af Ferskvandsmuseet bygget et par eksemplarer af en Gudenåbåd – det ene eksemplar til udstilling på Ferskvandsmuseet, det andet til brug ved fiskeri og sejlads.
Gudenåbåden repræsenterer en traditionel, lokal udbredt ”hjemmebygget” båd til fiskeri og transport, som forsvandt i løbet af en forbavsende kort årrække, da både af plast- og glasfiber blev de foretrukne i Søhøjlandet.