Gryet

Gryet. En del af de ca. 60 bevarede bautasten i Gryet.

Intro

Navnet Gryet kommer af det oldnordiske griut, som betyder en samling af sten. Gryet er da også den største gruppe bautasten på Bornholm. I dag er 60-70 af gravfeltets sten bevaret. Stenene støttes af et fundament, som går dybt ned i jorden. Under fundamentet kan der være gemt en gravurne med brændte knogler. Spredte stenfundamenter kan være med til at vise, hvor der tidligere har stået bautasten, som nu er forsvundet. Der er aldrig blevet foretaget større undersøgelser som har kunne datere anlægget, men stensamlingen er efter al sandsynlighed fra yngre jernalder. ''Reddet fra ødelæggelse'' Bautastenene i Gryet havde ikke overlevet uden en redningsaktion i 1870. Emil Vedel var dengang Bornholms amtmand. Han udforskede ihærdigt øens forhistorie. Vedel så til sin ærgrelse, at bautasten i Gryet blev hugget i stykker og kørt bort som vejfyld. Amtmanden garanterede personligt for, at jordejeren ville få erstatning for fredningen. I 1875 blev Gryet endelig fredet. Utallige andre bautasten på Bornholm er gået tabt. I dag findes cirka 250 bautasten på øen, men oprindeligt var der 1000 eller flere. Også gravhøje og andre fortidsminder blev fjernet, hvis de lå i vejen. Uden pionerer som Emil Vedel havde der ikke været mange fortidsminder tilbage i det åbne land.