Grotumsgade, nedlagt

Klingensbergs Gård i Grotumsgade, Aalborg. Ca. 1913-1923

Jysk Handelskompagni i Grotumsgade, 1890-1910.
Intro
Hed tidligere Grotumsgyde, var oprindelig en smal gyde, nærmest en vandgyde fra Jomfru Ane Gade til Vesterå. Da Borgergade blev anlagt, blev gyden udvidet, og den 26. oktober 1896 fik den navnet Grotumsgade. Den er opkaldt efter købmand Heinrich Himmerig Grotum (1685-1768).
''Kilder til Grotumsgade''
Placeringen af Grotumsgade kan ses [https://hkpn.gst.dk/mapviewer.aspx?type=o1k_oekort&id=4147&elav=2005051" her]
Værnfelt, Kr.
Historien bag de gamle gader i Aalborg anno 1949
Aalborg byrådsforhandlinger 218/96
Teknisk Forvaltning
''
''
Købmand Heinrich Himmerig Grotum (1685-1768), var uddannet cand. theol. og jurist og han var borgmester i Aalborg 1728-1769.
I januar 1749 skænkede han en gård på Algade til en skole, der kom til at hedde Grotums Skole. Men gadenavnet blev indhentet af byggeri og trafikken i Aalborgs centrum.
I 1999 fjernede Byrådet navnet fra byens kort. Pressen skrev "Teknisk forvaltning foreslår at man tager konsekvensen af, at der ikke er nogle der ved hvor Grotumsgade ligger. De vil have omdøbt de 40 meter vej i centrum." Grotumsgade blev lagt til gaden Ved Stranden. Gaden blev nedlagt 28. oktober 1999.
''Klingenbergs Gård''
Klingenbergs Gård, der også blev kaldt Jakob Kjellerups Gård blev nedtaget i 1923. Den blev derefter genopført i "Den Gamle By" i Aarhus
''Publiceret''