Grindsted kirke
Grindsted kirke som den ser ud i dag.
Intro
”Hedens domkirke”
Den oprindelige romanske kirke, bestående af kor og skib, blev i 1921-23 kraftigt udvidet, og blev siden kendt som ”hedens domkirke”.
Kirkegade 1, 7200 Grindsted
Den romanske kirke
Den oprindelige kvaderstenskirke er bygget i 1100-tallet og ombygget i 1300-tallet. I slutningen af 1500-tallet blev kirken udvidet mod vest, og fik tilføjet et våbenhus.
Den oprindelige kirkes kor er bevaret som sakristi i den nye kirke, og det oprindelige skib som kor. I kirkens sydvestlige hjørne indgår ligeledes en del af det middelalderlige våbenhus.
Den store ombygning
Midt i 1800-tallet lå kirken stadig frit, omgivet af marker og spredte gårde. Omkring år 1900 voksede stationsbyen Grindsted nærmest eksplosivt. Byen var et trafikknudepunkt med jernbaneforbindelser til hele landet. Den lille middelalderkirke kunne ikke længere rumme byens voksende befolkning, og i 1916 søgte man biskoppen i Ribe om lov til at udvide. Biskoppen kunne godt se behovet, men ønskede at afvente verdenskrigens afslutning.
De følgende tre år noterede man antallet af kirkegængere, og det stod nu klart for alle, at en udvidelse var nødvendig. I 1920 fik man tilladelse til at udvide kirken, og byggeriet blev udført i årene 1921-23 under ledelse af arkitekt Harald Lønborg-Jensen.
Kirken i sin nuværende form
Kirken fremstår i dag som en stor 3-skibet kirke med tårn. Koret i den romanske kirke fungerer som sakristi, og det meste af skibet udgør koret i den nye kirke. Tårnets vestmur flugter med middelalderkirkegårdens portal, derfor fremstår vestenden af tårnet med skæve vinkler. Dette kompenseres der for indvendigt med forskellige murtykkelser.
En upopulær kirkeejer
I 1790 kom Provst Christopher Sølling, kirkens ejer, i strid med sognet og præsten, da han udskiftede blytaget med et af tegl. Han blev så upopulær, at der opstod et sagn, ifølge hvilket han skulle have smeltet blytaget om til kugler, og skibet der fragtede denne ugudelige last gik efter sigende ned ud for Sjællands Odde. Kort tid herefter blev kirken slemt beskadiget af et lynnedslag!
Inventar
Næsten al kirkens inventar stammer fra ombygningen i 1923, med enkelte undtagelser. Døbefonten menes at være det ældste inventar. Den har muligvis oprindeligt fungeret som vievandskar i middelalderkirken. I 1923 fik døbefonten en ny granitfod. Dåbsfadet er et nederlandsk arbejde fra 1600-tallet. To mosaikvinduer udført af Knud Lollesgaard i forbindelse med kirkens 50 års jubilæum, er noget af kirkens yngste udsmykning. Motiverne er ”skibet” og ”livets træ”.
Kalkmalerier og runesten
I forbindelse med oprydningen efter ombygningen, fandt man i en bunke sten fragmenter af en runesten fra vikingetiden. Stenen har oprindeligt indgået i den romanske kirke. Stenens eneste bevarede indskrift er: ”efter Gunner”.
Ved afrensning af kirkens mure i 1882, og igen i forbindelse med ombygningen, fremkom kalkmalerier fra senmiddelalder, renæssance og tidlig 1700-tal. Alle er siden kalket over igen.
Klokkerne
Den oprindelige kirke har aldrig haft et tårn, men klokkestabler har afløst hinanden gennem årene. Klokken fra den sidste klokkestabel blev i forbindelse med ombygningen i 1923 ophængt i kirkens tårn, sammen med en ny klokke. Den gamle klokke er støbt i Lübeck i 1613, og bærer Christian IV’s navnetræk, samt en latinsk indskrift af Rom. 8, 31: ”SI DEVS PRONOBIS QVIS CONTRA NOS” (hvis Gud er for os, hvem kan da være imod os). Den nye klokke er støbt i 1923, og bærer indskriften: ”kommer og lader os synge for Herren med fryd”.
Kirkehistorisk samling
I kirkens tårn er opsat en udstilling af inventar fra kirken gennem tiderne. Her kan man følge kirkens liv gennem 900 år skildret gennem effekter, billeder og tekster.