Grimstrup præstegård


Kort 1820-48


Kort 1848-92


Pastor Brandstrup og frue i præstegårdens dagligstue d. 7. juli 1915


Præstegården på Grimstrup Hovedvej 20 - bygget i 1906


Russiske krigsfanger henter deres madrationer i konfirmandstuen


Præstegården på Grimstrup Hovedvej 20


Erik Paabøl Andersen - præst i Grimstrup og Rousthøje 1981-2005


Charlotte Locht - præst i Grimstrup og Rousthøje 2005 -


Den nye præstegård bygget i 2006

Intro

Den tidligst kendte præstegård i Grimstrup lå ved Dalmosevej omgivet af marker, der hørte til. I 2006 byggedes den seneste præstegård på Grimstrup Hovedvej 20.

Men på kortet over ejerlav i Grimstrup By, Grimstrup 1820-48 (kopieret i 1817) er den første kendte præstegård afmærket. Hvor længe, den har ligget der, ved vi ikke. Vi ved derfor heller ikke, hvornår den er taget i brug, og hvem der tidligere har boet der. Præstegården ligger ved Dalmosevej 12 omgivet af præstegårdens marker. Præsternes løn var dengang meget lille, hvorfor præsterne måtte dyrke jorden for at have en ordentlig indkomst. Foruden marker var der også en del skov og mose under præstegården. Følgende præster har helt sikkert boet ved Dalmosevej: 1816-35: B. Pontoppidan 1835-42: Fl. Zeudten 1842-59: J.S. Skade 1859-61: P. G. Mynsted 1861-71: N. F. Lange 1871-84: N. Jørgensen 1884-90: J. Andersen 1890- : R. Brandstrup I 1906 byggedes en ny præstegård ved Grimstrup Hovedvej. Landbrugsjorden blev solgt, mens både skov og mose kom under den ny præstegård.

I Grimstrup kirke hænger en tavle med navnene på sognepræsterne efter Reformationen: - 1563: Niels Hansen 1563-81: E. Klemmensen 1581-84: K. Jensen 1584-1608: J. Jørgensen 1608-55: J. Jørgensen 1655-86: J. H. Roust 1686-1705: N. Avnsberg 1705-10: M. Ernstsen 1710-47: H. H. Friis 1747-85: H. Friis 1785-93: H. Olivarius 1793-1803: B. Gjørts 1803-13: : N. B. Nissen 1813-16: J. C. Bjerring Hvor ovennævnte præster har haft præstegård, ved vi desværre ikke.

Af præster, som boede på gården, ved vi mest om pastor'' Frederik Ludvig Bang Zeuthen''. Zeuthen blev født i 1807 som søn af konsistorialraad og sognepræst Frederik Bagger Zeuthen og Maria Magdalene f. Steffens. Faderen tilhørte et af landets ældste præsteslægter og moderen var søster til filosoffen Henrik Steffens. Efter flere år med forskellige ophold i både ind- og udland hos bl.a. baiersk geheimraad og præsident for Videnskabernes selskab Shelling, hvis tanker han blev meget betaget af, udgav Zeuthen forskellige filosofiske afhandlinger. I 1835 blev Zeuthen kaldet til sognepræst for Grimstrup og Årre sogne. Samme år giftede han sig med Magdalene Hedevig Johanne Laub. I 1842 blev Zeuthen forflyttet til Sjælland som sognepræst i Tømmerup, i 1849 blev han præst i Sorø og i 1860 sognepræst for Fredericias Michaelis menighed og landsognet Erritsø. Både i Grimstrup og senere udsendte Zeuthen forskellige skrifter, hvor han f.eks. kæmpede en lang kamp mod den grundtvigske kristendomsopfattelse, hvorved han provokerede flere kendte personer, f.eks. Søren Kierkegaard. Zeuthen døde i Fredericia 30. sept. 1874''''''''''

Præsterne i den nye præstegård var - 1920: R. Brandstrup 1920-32: H. Johansen 1932-48: N. C. Lilleør 1948-62: M. Salomonsen 1962-81: A. J. Paulsen 1981-2005: E. P. Andersen I 2005-06 blev præstegården jævnet med jorden, og en ny blev bygget på grunden. Den stod klar i 2006. Den nynansatte præst Charlotte Locht og hendes mand Esben G. Dige måtte, indtil byggeriet var afsluttet, bo i Hjortkær. Til præstegården hører stadig en del af Grimstrup krat - nemlig omkring 33 tdr. land

Under 2. verdenskrig var der stor aktivitet i præstegården. Den blev i perioder besat af tyske officerer, der boede i gæsteværelserner. Udbygningerne blev anvendt til heste og rideudstyr, cykler mm. Konfirmandstuen blev inddraget til forrådskammer. Herfra blev der kl. 18 hver aften uddelt mad til soldaterne og evt. krigsfanger, som boede andre steder i byen. Samtidig blev præstegården - som andre præstegåde i omegnen - skjulested for modstandsfolk, som opererede rundt i området. Præsten - N. C. Lilleør - var en driftig forretningsmand. Han havde under krigen god gang i tørveproduktion i Ravnsø mose og skovarbejde i Grimstrup krat, som begge delvist hørte til præstegården. Modstandsfolkene fik betegnelsen "tørvegravere", så de kunne arbejde om dagen og sabotere om natten. Det var derfor ikke mærkeligt, at mere eller mindre kendte mennesker "løb ud og ind" i præstegården. I oktober måned 1944 flygtede to russiske krigsfanger fra tyskerne. De byggede sig en hule i Grimstrup krat, hvor de klarede sig til krigens slutning. Præstekonen - Ellen Margrethe Lilleør - var blandt de folk fra Grimstrup, der gik op til hulen med mad.

N. C. Lilleør: "Fortællinger fra Vestjylland - En landsby i krig" Dorthe Petersen: "Thue og hans tid"