Grevegård (Greve Museum)




Intro

Greve Museum ligger på Grevegård, matr.nr. 4a i Greve Sogn, og den har ligget på sin nuværende plads fra 1826. Før da lå Grevegård i landsbyen Greve mod nordvest.

'' ''''Greve Museum'' Greve Museum har særligt fokus på 1800-tallets hedebokultur samt 1900-tallets forstadsudvikling. På museet er der både faste og skiftende udstillinger, samt foredrag, omvisninger og andre aktiviteter. Det er gratis at besøge museet. Greve Museum ligger på Grevegård, som har ligget på sin nuværende plads fra 1826. Før da lå Grevegård i landsbyen Greve mod nordvest. Her kan gårdens historie måske spores 1000 år tilbage i tiden, til landsbyens grundlæggelse. ''Universitetsgård'' Grevegård hørte under Roskilde bispedømme indtil reformationen i 1536. Efter reformationen blev gården overdraget til Københavns Universitet. Nu blev Grevegård en såkaldt universitetsgård. Herefter har gården betalt afgifter til Universitetet, som på den måde fik en ekstra indtægt. At være fæstebonde under Universitetet – i modsætning til at arbejde under en herremand - har ikke været en dårlig forretning. Universitets fæstebønder har sandsynligvis haft en del frihed, til forskel fra de almindelige fæstebønder. Udover at passe deres egne marker, skulle fæstebønder under herremænd udføre pligtarbejde for hovedgården i området. Akademikerne på Universitetet har nok ikke blandet sig i den daglige drift på Grevegård. Hvis blot bønderne betalte deres afgifter til tiden, havde de mere frihed og dermed også større status i området. ''Udskiftningen'' I sidste halvdel af 1700 tallet begyndte udskiftningen, som var en omlægning af gårde og deres jorde. Det skete, fordi der kom der nye landboreformer i forbindelse med stavnsbånds løsningen. Udskiftningen betød, at den enkelte bonde skulle have sine marker samlet eller fordelt på så få stykker jord som muligt. Dette betød for mindre landsbyer ofte, at landsbyen blev placeret centralt på landsbyjorden. Herefter hørte der til hver gård langt kileformet markstykke, som set oppefra ville ligne en stjerneform. I visse tilfælde blev gårdene dog flyttet udenfor stjerneformen og placeret midt på et stykke jord, hvilket blev tilfældet for Grevegård. Det var dog ikke hele Grevegård der blev flyttet – det oprindelige stuehus blev stående i Greve landsby. Ved genopbygningen i 1826 blev det nuværende stuehus derfor tilføjet. Det nye stuehus var mere end dobbelt så langt som det originale. Store dele af gården er blevet ombygget siden genopførelsen. Det oprindelige stuehus i Greve landsby er også nedrevet for længst. Med genopførelsen af Grevegård på dens nuværende plads, overtog gårdens fæster Niels Pedersen gården som sin egen. Han blev selvejer af Grevegård, men skulle dog stadig betale afgifter til Københavns Universitet. Niels Pedersen var sognefoged og lægdsmand. Efter 30 år i tjenesten blev Niels Pedersen Dannebrogsmand. ''Grevegård som museum'' Grevegård blev drevet som landbrug til langt op i 1900-tallet. Først i 1988 blev Grevegård til museum og i 1990 blev Greve Museum statsanerkendt. Dette betød, at både stat og amt gav støtte til museet. Siden Grevegård blev til museum er flere stuer og andre rum blevet renoveret og restaureret. Haven er også blevet genskabt som en gammeldags landbohave. Den eneste bygning som stadig står som efter udflytningen i 1826 er stuehuset, hvor en del af museets faste udstillinger findes. De første udstillinger på Greve Museum åbnede i 1989 og handlede om Grevegård som arkitektprojekt og Greve mellem land og by.

Fæstere/ejere 1. Jeppe Nielsen, før 1664 2. Mads Thomassen, ? 3. Jens Nielsen, 8. apr. 1719 4. Ole Jensen, 11. jan. 1752 fg søn 5. Ole Pedersen, 7. jul. 1759, gm fg enke 6. Peder Olsen, 30. jul. 1790, fg søn 7. Niels Pedersen, 30. dec. 1826, fg søn 8. Niels Olsen, 12. jul. 1866, fg svigersøn 9.Søren Larsen, 2. jul. 1899 10. Oluf Christian Larsen, 16. okt. 1930, fg søn fg = forgænger